Lørdag d. 16 februar er der atter metal og rock i Grenaa. Et af Grenaas ældste bands, End My Sorrow, lægger vejen forbi Grenaa Bowlingcenter på Østerbrogade for at lade deres tunge, melodiske musik flyde ud i lokalerne, og forhåbentlig give publikum en oplevelse de sent vil glemme.
Denne gang får bandet selskab af det metalliske rockband Muzzle, som er fra Århus.
End My Sorrow kunne sidste år fejre 10-årsjubilæum, og har de sidste par år spillet en del koncerter landet over. Bandet arbejder i øjeblikket på nye indspilninger, som forhåbentlig vil resultere i et album.
Bandet består af Christian Jensen (guitar/growl), Liv Stikling (vokal), Jens K. Andersen (bas), Snade (guitar) og Jesper Skousen (trommer).
Koncerterne starter kl. 22.00, der er gratis entré og fadøllene er kolde.
Kilde: Grenaa Bladet
sof