Lidt om kunstnere: Farverige billeder på Hotel Ebeltoft strand
Billedkunstner Jarle Søiland,udstiller nogle af sine farverige værker Jarle Søiland arbejder indenfor billedet med mange forskellige teknikker, som akryl på lærred og masonit. aquarelle/tusch på papir samt forskellige collager af blandet materiale.
Jarle Søiland er delvis selvlært som billedkunstner, suppleret med kunstskole i Norge hvor han oprindelig kommer fra. I Danmark har han taget billedpædagogisk efteruddannelse i Århus. Pt. studie på århus lærerseminarium indenfor billedkunst
Jarle Søiland henter sin inspiration til billedet, fra rejser i udlandet, by og land. Billedformen er som regel abstrakt, men kan også være naturalistisk. Bestræbelsen ,det ekspressive udtryk i Jarle Søilands farverige billeder skulle gerne stimulere fantasien hos den enkelte, hvor der også er mulighed for at gå på opdagelse i hans billeder.
I 2007 har Jarle Søiland været med til Påskeudstillingen og Sommerudstillingen i Ebeltoft, udstillet i Nordea bank,Bram Galleries i Ebeltoft samt på Femmøller efterskole Femmøller. Inger-lise Lindholm
Farven er sproget og formen fortælling. Mine billeder kommer indefra og er i evig forandring, en »never ending stroy«. Tavsheden brydes, når det første penselstrøg sættes på den hvide flade, og fortællingen vokser frem. Sådan har det været, siden jeg for 20 år siden begyndte at male for alvor.
Jeg føler mine motiver, mere end jeg ser dem som en del af virkeligheden.
Jeg har altid været optaget af stemninger, farver og dufte, og da jeg begyndte, brød jeg ud i en eksplosion af farve, men efterhånden er mine billeder blevet mere forenklede.
Velkommen til alle, der ønsker at træde ind i mine fortællinger – prøv at gå lidt rundt derinde og snuse, søg nye dufte og mærk farverne. Idéen er at giv en god oplevelse videre.
Inger-Lise Lindholm blev i øvrigt kåret som bedste kunstner i Ebeltoft 2006. |