Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sygehuset i fokus ved Venstre-møde

Fremtiden for Grenaa Sygehus var i fokus, da Venstre i Nørre Djurs holdt generalforsamling på Gjerrild Kro. 30 medlemmer deltog.

Formanden for foreningen, Inga Klokkerholm, omtalte i sin beretning folketingsvalget, sager fra regionen, der især handlede om de varslede besparelser på Grenaa Sygehus, og hvad Venstre har beskæftiget sig med rent lokalt.
Kasserer Viggo Mathiassen fremlagde budget og regnskab. Regnskabet viste et mindre overskud.
Inga Klokkerholm blev genvalgt som formand. Der var også genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Viggo Mathiassen, Laurits Hougaard, Henrik Klinge og Lars Gleerup. Desuden består bestyrelsen af Knud Erik Olesen, Søren Peter Søndergaard, Torben Lund og Sigrid Bluhme.
Efter generalforsamlingen hyggede man sig over kaffen. Tre politikere, Alice Espeholt, Jens Peter Jellesen og Eigil Henriksen, havde netop været til møder i regionen og kommunalbestyrelsen og kom med indlæg herfra.
Vedrørende de foreslåede nedskæringer på Grenaa Sygehus sagde Alice Espeholt, at der bliver gjort en meget stor indsats for at bevare sygehuset, og hun opfordrede alle til at være aktive og opmærksomme i det fremtidige forløb.
Jens Peter Jellesen og Eigil Henriksen orienterede om lokalplaner og den meget store ældreboligplan, som der arbejdes med. Også sundhedsplanen fik ord med på vejen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam