Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Slut med ungdomsuddannelser i Grenaa, hvis busruter nedlægges

Ansvarsfordelingen mellem regionen og kommunerne hvad angår kollektiv trafik er sådan, at regionen alene er ansvarlig for de regionale busruter, mens kommunerne er ansvarlige for de lokale ruter.

Af lektor ved Grenaa Gymnasium, Kirsten Bech Hansen

I praksis er der meget, der tyder på, at Region Midtjyllands trafikselskab, Midttrafik, tolker denne fordeling således, at regionen kun skal stå for de ruter, der er rentable på grund af et stort passagertal, mens alle øvrige ruter nedlægges, og ansvaret for bustrafikken på disse strækninger lægges over til kommunerne.
Formanden for Regionsrådet, Bent Hansen, har for nylig udtalt følgende:
»Hvis udviklingen fortsætter, vil der ude på landet samt i de små og mellemstore byer med op til 5.000-6.000 indbyggere ikke være grundlag for at køre med bus. Vi er nødt til at skære benhårdt dér, hvor passagergrundlaget er dårligst,«.
At tomme busser i yderområderne er udtryk for, at der ikke er behov for dem, er for mig at se en letkøbt og i bund og grund forkert konklusion. Det er ganske enkelt forkert at vurdere behovet for kollektiv trafik ud fra det øjeblikkelige udbud og det aktuelle takstniveau. Det er derfor også katastrofalt, hvis en sådan passageropgørelse kommer til at danne udgangspunkt for planlægningen af den kollektive trafik i Norddjurs Kommune.

For Grenaa Gymnasium og de øvrige ungdomsuddannelser, incl. 10. Klasse Centret, vil en nedlæggelse af ruterne fra oplandet trække tæppet væk under vores elevgrundlag. Vi vil ikke kunne overleve uden elever fra en stor del af Djursland.

Det ved de kommunale politikere godt, og jeg er da også sikker på, at man fra kommunens side vil sørge for, at der fremover vil være føderuter til uddannelsesinstitutionerne, så man fortsat kan opretholde sin vision om at højne uddannelsesniveauet i Norddjurs.

Men hvad med alle de øvrige potentielle brugere af den kollektive trafik – vil man ogsÃ¥ tage hensyn til dem og i hvilket omfang? Her kan jeg kun hÃ¥be, at bÃ¥de embedsfolk og politikere vil tænke nyt og visionært, nÃ¥r de skal udforme og vedtage en kommunal infrastrukturplan. Det er ikke nok, at vi kan komme til og fra kommunen. Vi skal ogsÃ¥ kunne komme rundt i kommunen - et behov, som de unge netop ogsÃ¥ giver udtryk for.
Mit forslag til kommunen skal være: Glem alt om passagertallene i det nuværende system. Lav en analyse af borgernes transportbehov - find ud af, hvad der har betydning for folks valg af offentlig transport. Er det rejsetiden, prisen, frekvensen, komforten eller hvad? Det er jo f.ex. ikke nogen lovmæssighed, at man stort set ikke kan komme hverken frem eller tilbage inden for kommunegrænsen efter kl. 19.

Når borgernes behov er kortlagt, kan man så begynde at se på, hvordan man bedst kan opfylde disse behov. Det kan man uden tvivl ikke ved at kopiere det nuværende system. Her skal tænkes nyt, og man kunne passende se på, hvordan man gør andre steder i tyndtbefolkede områder.
Hvis politikerne vil leve op til deres vision i planstrategien om at " forbedre kommunens tilbud om offentlig transport, så der er attraktive og brugbare alternativer til kørsel i bil", så er det altafgørende, at der tænkes nyt med udgangspunkt i en behovsanalyse.


_____________________________________________
Fokus på kommunens infrastruktur

I forbindelse med offentlighedsfasen om Norddjurs Kommunes planstrategi beskæftiger vi os i denne uge med infrastruktur og kollektiv trafik.
Ugens udfordring kommer fra lektor ved Grenaa Gymnasium, Kirsten Bech Hansen, der kommenterer Norddjurs Kommunes infrastruktur, mens ugens artikel er en reportage fra rute 212: "Norddjurs set gennem ruden på en bus".

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam