Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kendt digter i fokus på Grenaa Bibliotek

Skuespilleren Jens Pedersen står torsdag 28. februar for en oplæsningsaften på Grenaa Bibliotek, hvor han i en såkaldt litteratur-café fortæller om den kendte forfatter og digter, Jeppe Aakjær, og læser op fra et udvalg af hans værker.


[øverst] Jeppe Aakjær i hjemmet ved Skive. Harme over fattigfolks kår var drivkraft i hele hans forfatterskab. [nederst] Skuespilleren Jens Pedersen står for oplæsningsaftenen på Grenaa Bibliotek.
Jeppe Aakjær, der levede fra 1866 til 1930, blev født i et fattigt bondehjem i Aakjær i Salling.
Harmen over fattigfolks kår var drivkraften i hele hans forfatterskab. Han huskes som både digter, historiefortæller og samfundsrevser. Han var og er en af Danmarks store hjemstavnsdigtere.

Stort bidrag til sangskatten

Sammen med H. C. Andersen og Grundtvig er Jeppe Aakjær en af de forfattere, der har haft størst indflydelse på dansk kultur, og som stadig står lyslevende i kraft af ikke mindst hans store bidrag til den danske sangskat. Tænk blot på sange som »Jeg er havren«, »Jeg bærer med smil min byrde« og »Jens Vejmand«.
Jens Pedersen læser op fra Jeppe Aakjærs store forfatterskab, fortolker og ser ind bag facaden til privatpersonen bag digteren.
Jens Pedersen er uddannet på Odense Teater, hvor han var ansat indtil 1973. Senere var han engageret ti år på Aalborg Teater og ni år på Odense Teater, og fra 1990 til 2004 var han atter engageret til Århus Teater.
Siden 2004 har han arbejdet freelance, hvor han nu især koncentrerer sig om oplæsning.
Oplæsningen bliver et café-arrangement, hvor tilhørerne sidder ved små borde og nyder en forfriskning.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam