Foreningen Dronningens Feriebys Venner holder tirsdag aften 26. februar generalforsamling i Dronningens Ferieby på Kystvej ved Grenaa Strand.
I forbindelse med generalforsamlingen vil der blive givet en beretning om kunstudstillingerne i 2007 og en orientering om de kommende udstillinger. Efter kaffebordet vil guide Erik Norengaard fortælle om sine oplevelser på de ugentlige traveture ud i naturen.
Dronningens Feriebys Venner har haft et godt år og fået mange nye medlemmer, og det er blevet til mange aktiviteter og gode kunstudstillinger.
Foreningen har kunnet støtte Dronningens Ferieby i mange af feriebyens aktiviteter som f.eks. onsdags-arrangementer, de ugentlige traveture i området og de ugentlige orienteringsmøder.
Man venter, at 2008 også vil byde på mange gode oplevelser og udstillinger.
Foreningen opfordrer i øvrigt medlemmer, der har en samling, f.eks. en husflidssamling, om at få den op af skuffen, for i Dronningens Ferieby findes der glasmontre og museumsmontre, hvor samlinger kan udstilles, og hvor andre kan have glæde af at se den.
Kilde: Grenaa Bladet
sof