|
|
|

05/05 2023 Herregårdskultur på Djursland
Herregårdene Møllerup, Meilgaard, Løvenholm og Rugaard åbner i dette forår dørene for en spændende arrangementsrække.
| Nyheder | |
Herregårdskultur på Djursland
Herregårdene Møllerup, Meilgaard, Løvenholm og Rugaard åbner i dette forår dørene for en spændende arrangementsrække. | |
Herregårdskultur på Djursland er den samlende overskrift for fire søndagseftermiddage, hvor publikum kan få lov at komme indenfor på herregårde, der til daglig ikke er åbne for offentligheden.
Ideen bag arrangementerne er at præsentere musik og historier, der er knyttet til de fire herregårde. Nogle af indslagene tager udgangspunkt i den tid, hvor herregårdene er bygget. Andre refererer til senere begivenheder eller beboere eller til litteratur om stederne og egnen. |
Du kan hente folderen som PDF-fil ved at klikke på billedet | |
Ved hvert arrangement vil stedets ejer desuden give en introduktion til herregården.
| |
På Møllerup vil man den 30. marts kunne høre FULS FÆLLER spille middelaldermusik, og arkæologen Pauline Asingh vil fortælle om marsk Stig og hans tid og om udgravningerne på Hjelm. Møllerups historie går nemlig tilbage til middelalderen, og marsk Stig er den første ejer af stedet, som man kender til.
|
Møllerup | |
Meilgaard byder den 13. april på masker og danse fra renæssancen. De præsenteres af skuespilleren Ingrid Dal, kendt fra Den Gamle By i Århus, akkompagneret af Birgit Juhl på cembalo, tromme og tamburin, og Annette Friisholm på blokfløjte og krumhorn. Temaet knytter sig til tidspunktet for Meilgaards opførelse. |
Mejlgaard | |
På Løvenholm kan man den 27. april høre højdepunkter fra Purcells opera Kong Arthur, fremført af Det Jyske Vokalensemble. Skuespilleren Carsten Knudsen, kendt fra De Nattergale, er fortæller og binder musikstykkerne sammen med danske tekster.
Det sidste arrangement finder sted på Rugaard den 18. maj. Her vil DJURS BAROK-ensemble opføre kærlighedssange fra renæssance og barok, og skuespilleren William Rosenberg vil læse uddrag af Karen Blixens fortælling Alkmene fra Vinter-Eventyr. I fortællingen refereres der flere gange til Rugaard.
”Med Herregårdskultur på Djursland ønsker vi at sætte fokus på Djurslands mange smukke og velbevarede herregårde - og at give offentligheden mulighed for at se dem indefra og komme klogere ud derfra,” siger kulturformidler Katrine West fra Destination Djursland, som sammen med Morten Skovmand fra DJURS BAROK står bag arrangementerne. De har fået støtte fra Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, samt EU.
I forbindelse med arrangementsrækken udgives en appetitvækkende brochure med baggrundsstof og finurlige oplysninger om herregårdene, arrangementerne og de optrædende. Brochuren udkommer omkring 1. marts og vil kunne fås på turistbureauer og biblioteker. Brochurens indhold kan desuden ses på www.herregaardskultur.dk.
Der er et meget begrænset antal billetter, så det er klogt at være hurtig, hvis man vil sikre sig en plads. Billetprisen er 200 kr. pr. arrangement, og billetsalget åbner 3. marts på telefon 87 52 18 07. |
Kilde:
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|