Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fladskærms-tyve set ved to indbrud

I to tilfælde blev fladskærms-tyve iagttaget af vidner i forbindelse med indbrud, som forleden blev begået ved højlys dag i Dråby og Egsmark, men da politiet nåede frem, var tyvene væk.

Det første indbrud fandt sted onsdag 20. februar kl. ca. 10.20 i en villa på Fyrreslugten i Dråby. En kvinde, der var ude at gå en tur, så en bil holde uden for villaen, og at to mænd bar et fladskærms-tv ud til bilen. Hun ringede straks til politiet, men da patruljen kom, var de to mænd kørt bort. Det viste sig, at de udover 42 tommer fladskærms-tv'et havde stjålet en stereoradio, en dvd-afspiller og en højttaler. De var kommet ind ved at afliste en rude.
Kvinden har til politiet givet følgende signalement af de to tyve: De er danskere og først i 20'erne. De var iført pænt og ordentligt sort tøj og var kørende i en sort stationcar med tagræling - formentlig en Audi. Det er formentlig de samme tyve, som knap en time senere var på spil ved et sommerhus på Hummervej i Egsmark. Her så et vidne kl. ca. 11.15 to mænd køre fra sommerhuset efter et indbrud, hvor der blev stjålet et fladskærms-tv på 42 tommer, en computer-fladskærm og smykker. Også her var der aflistet en rude for at komme ind. Vidnet bemærkede, at de to mænd var kørende i en mørk stationcar af mærket BMW. Vidnet aflæste nummeret på bilen, men politiet fandt ud af, at nummerpladen samme dag, onsdag, var stjålet i Rønde. Her kan de også have skiftet bilen ud efter det første indbrud i Dråby.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam