Én kom lettere til skade ved et færdselsuheld i Mørke, hvor to biler kolliderede.
En bil, ført af en 29-årig mand fra Hirtshals, kørte ad Randersvej i sydøstlig retning mod Mørke og var ved at dreje til venstre mod en ejendom ud for Randersvej 26. I det samme var en bagfrakommende bil, ført af en 50-årig mand fra Mørke, i gang med at overhale, og hans bil kørte op bag i den 29-åriges bil.
Efter uheldet klagede manden fra Mørke over ømhed, og han blev kørt til undersøgelse på sygehuset. Uheldet skete fredag 15. februar kl. ca. 9.20.
Kilde: Grenaa Bladet
sof