Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hund såret af kamphund

En kvinde fra Mørke-egnen fik sig forleden en slem forskrækkelse, og hendes hund blev bidt, da den blev overfaldet af en såkaldt kamphund. Kvinden var ude at lufte sin hund, en 13 år gammel Golden Retriever-blandingsrace, på Gammel Landevej i Bendstrup lidt nordvest for Mørke.

Da de kom forbi en ejendom, stod der tre Amstaff-hunde, såkaldte kamphunde, i en indhegning ved vejen, og de gøede voldsomt, da kvinden og hendes hund passerede. Pludselig sprang en af Amstaff-hundene over hegnet og overfaldt kvindens hund. Kvinden forsøgte forgæves at jage den væk, men hendes hund blev bidt i brystet, hvor den fik en lang flænge. Senere sprang de to andre Amstaff-hunde også ud fra indhegningen, men der skete ikke yderligere. Den overfaldne hund kom til behandling hos en dyrlæge og overlevede bidsåret. Politiet i Grenaa har optaget rapport og oplyser, at ejeren af Amstaff-hundene vil blive sigtet for overtrædelse af hundeloven, ligesom vedkommende kan vente et erstatningskrav.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam