Efter et par års pause vender Tuxedo New Orleans Jazz Band tilbage til Grenaa. Bandet optræder til lørdagsjazzen i Kulturhuset Pavillonen på lørdag den 1. marts kl. 13.00.
 Lørdag den 1. marts inviterer Djurslands Jazzklub påny til en omgang lørdags-jazz i Kulturhuset Pavillonen. Denne gang er det Tuxedo New Orleans Jazz Band, der leverer musikken.
|
Tuxedo fik meget stor succes, da bandet sidst gæstede Djurslands Jazzklub, og efter mange opfordringer var det ikke noget vanskeligt valg for jazz-bestyrelsen at engagere de dygtige musikere endnu engang. Samtlige musikere i bandet har samme opfattelse af den gamle New Orlens Jazz, og den præsenterer de med respekt og stor spilleglæde.
Bandets medlemmer er Jørgen Nielsen, der spiller cornet og synger. Hans swingende stil har ført ham sammen med Sammy Rimington, Peruna Jazzmen, Doc Houlind m. fl. Leif Bjørnø, clarinet, er en ægte fortolker af New Orleans Jazzen. Spiller i sin helt egen personlige stil og er med til at give bandet den rigtige New Orleans sound. Stig Fisker, banjo/vocal, er en af de unge New Orleans jazzmusikere - velspillende og virtuos, og med den rette fornemmelse forden gamle jazzstil.
Poul Christensen lægger med sin sousaphone den helt rigtige bund i rytmegruppen, og begejstrer gang på gang publikum med sine flotte solier.
Hauke Bookhoff Bahnsen, er en kendt bassist i traditionel jazz. Sammen med Tuxedo kan vi også opleve ham på trommer. Mike Owen, trombone/vocal, er et kapitel for sig. Den engelsk jazzmusiker lærte sit håndværk i New Orleans, og det høres tydeligt på både hans spil og hans sang.
Ønsker man at spise frokost til musikken, sÃ¥ skal frokost-buffet’en bestilles senest pÃ¥ fredag kl. 12.oo i Kulturhuset Pavillonen, tlf. 86321633, eller via kulturhusets hjemmeside: www.pavillonen.dk
Kilde: Grenaa Bladet
sof