Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rotary sender Rikke Steffensen fra Grenaa på en studietur til Australien

Rotarys Group Study Exchange-team er klar til Australien - inklusiv den lokale deltager Rikke Steffensen, der er indstillet af Grenaa Rotary Klub.


Rotarys Group Study Exchange-team er klar til Australien - inklusiv den lokale deltager Rikke Steffensen, der er indstillet af Grenaa Rotary Klub. Rikke Steffensen sidder forrest til højre på billedet.
Rotary Group Study Exchange holdet er klar til at repræsentere Danmark i 2008.
Om kort tid tager fem yngre erhvervsaktive mænd og kvinder til distriktet New South Wales i Australien i fem uger for nærmere at stifte bekendtskab med landet, dets kultur og dets levevis samt fortælle om Danmark og danskere. Holdet består af en teamleder, som er medlem af Rotary og fire teammedlemmer, som ikke har relationer til Rotary. De fem deltagere kommer fra Rotary distrikt 1440, som dækker hele Nordjylland, og de kommer alle med vidt forskellige baggrunde.
I løbet af de fem uger skal temamedlemmerne deltage i fem dages erhvervsfaglige besøg hos virksomheder, hvor de får lov at opleve, hvordan den enkeltes profession udføres i Australien. Der skal også gives 15- 20 Rotary klub præsentationer, hvor deltagerne skal fortælle om Danmark og danskerne. Derudover er der 10 til 15 formelle besøg og sociale arrangementer og 3 dages distriktskonference. Medlemmerne indkvarteres privat hos Rotary familier i tre til fem dage ad gangen inden de bliver flyttet videre til en ny by og en ny familie. Teamet rejser sammen, og er kun adskilt når de er på virksomhedsbesøg eller er hjemme hos de enkelte Rotary familier.
De deltagene medlemmer er:
Kurt Danielsen, politiassistent og leder af nærpolitistationen i Suldrup (teamleder). Indstillet af Rebild Rotary Klub. Mads Bak, centerleder for Hjørring Musiske Skole. Indstillet af Hirtshals Rotary Klub. Lisbeth Axen, rejsekonsulent hos Mangaard Travel. Indstillet af Rønde Rotary Klub.
Klavs Poulsen, afdelingsleder/afdelingsdirektør i Ebh-bank, Frøstrup. Indstillet af Fjerritslev Rotary Klub. Rikke Steffensen, salgskoordinator hos Spectronic Denmark A/S. Indstillet af Grenaa Rotary Klub.
Alle fem deltagere er klar til at tage udfordringen med den nye kultur op og er klar til at repræsentere Danmark på bedste vis i Rotary klubber i hele distrikt New South Wales. Team-medlem Rikke Steffensen fra Grenaa udtaler:
– Rotarys Group Study Exchange er en unik chance for at fÃ¥ indsigt i Australiens økonomiske, sociale, kulturelle og politiske forhold og en god mulighed for at fÃ¥ indsigt i hvordan mit erhverv udføres i australske virksomheder, siger hun.
Efter hjemkomsten fra Australien skal teamet udarbejde et officielt referat af turen til Rotary Foundation, og på opfordring berette om oplevelserne såvel på Distriktskonferencen som ved Rotarymøder.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam