Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rosenholm Billedskole syder af aktivitet

Skoleklasser fra Knebel, Feldballe, Ugelbølle og Hornslet besøgte i sidste uge Rosenholm Billedskole, hvor der en hel dag blev arbejdet under overskriften Mini, midi, maxi. Det var skolernes yngste elever, der skulle arbejde med at forandre størrelse og udseende på kendte ting.


Et stykke legetøj blev udvalgt: en brandbil, en bold, en kunstig fugl i bur.
Først blev der lavet små arbejdstegninger på millimeterpapir af genstanden, og derefter blev den tegnet op på stort A3 format. Så skulle den op i rumlig form i stor forstørrelse og vælges mellem de mange materialer som den nye genstand kunne udformes i: bølgepap, kulissepapir, pladevat, trælister, isoleringsrør, måtter i guld. Der blev limet og klistret og samarbejdet til den store guldmedalje og stolte var børnene, da de fremviste kæmpeblyanter, en fiskekrog så stor.., mobiler i menneskehøjde, sejlskibe med guldsejl og meget mere.
I denne uge løber endnu et skoleprojekt af stabelen på Rosenholm Billedskole. Det hedder Tableau Vivants og tager udgangspunkt i en gammel fransk selskabsleg. Eleverne skal iscenesætte udvalgte billeder fra Kunsthistorien med dem selv som aktører. De skal, efter at have studeret billedet grundigt, gå ind i billedet næsten bogstaveligt talt ved selv at agere personerne og situationen, som er på billedet. Børnenes nye iscenesættelse fotograferes med digitalkamera og sammenlignes med det originale maleri.
Der er også noget for de unge under Forsøg med kulturskoler. I weekenden bliver der på ungdomsskolen i Hornslet afviklet et forløb med kursusbeskrivelsen Redesign: Fra skrot til skrud:
”Alle de materialer vi normalt smider i skraldekassen: chokoladepapir, æggebakker, øldÃ¥ser, cykelslanger, matadormiksposer undergÃ¥r her den totale forvandling.
Vi klipper, klipser, syr og limer indtil vi har de mest fashionable luksuskreationer til et par
millioner.”
Endelig er der på Molsskolen i Knebel startet et lille billedskolehold, der arbejder med at lave tegnefilm.

Kilde: Inge Marie Pallesen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam