Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Chefens tilbud til eleven: Lækkert tøj, hotelophold + ham selv som bonus

Gennem næsten to år var en kvindelig elev udsat for sexchikane fra sin chef. Begge arbejdede i et byggemarked på Djursland, men det var langt fra værktøjskataloget, skruer og søm, der havde chefens største interesse. Det var den dengang 24-årige elev.

Først tilbød han hende lækkert tøj samt diverse hotelophold, og det lå i luften, at han selv fulgte med i tilbuddet. Senere sendte han mails til eleven om, hvornår hans kone var bortrejst, og til sidst blev hans fysiske tilnærmelser på arbejdspladsen så nærgående, at eleven gik ned med en depression, blev sygemeldt og måtte have psykologhjælp.
– Sexchikane har store konsekvenser for ofrene, og i dette tilfælde har vores medlem betalt en høj menneskelig pris, konstaterer faglig sagsbehandler Annette Rasmussen, HK Djursland-Kronjylland.
Da HK kom ind i billedet, lagde fagforeningen sag an mod arbejdsgiveren for sexchikane, hvorefter parterne indgik et forlig på 75.000 kroner. De penge har eleven nu modtaget i tort-erstatning.
Sagens alvor afspejler sig ifølge Annette Rasmussen i erstatningens størrelse, der er opsigtsvækkende høj i forhold til andre sager om sexchikane. Til sammenligning faldt der for et par måneder siden dom i Østre Landsret i en sag om verbal og fysisk sexchikane, hvilket udløste en erstatning til et andet HK-medlem på 60.000 kr.

Chikanesager udløser skam

HK Djursland-Kronjylland registrerer årligt en håndfuld henvendelser, der reelt handler om sex- og andre former for chikane, men Annette Rasmussen er overbevist om, at der findes flere, som HK aldrig får kendskab til.
– Medlemmerne ønsker først og fremmest at komme væk fra arbejdspladsen og søger ofte væk af sig selv. Andre har svært ved at bære skammen og er bange for at skulle stÃ¥ offentligt til skue i en retssag. Derfor »strander« en del sager, før de bliver ført som sager, forklarer Annette Rasmussen.
I sagen om den unge elev var det elevens læge, der opfordrede hende til at kontakte HK, og det var først efter, at HK havde boret i sagen, at det kom frem, hvad der var sket. Dernæst besluttede eleven sig for at føre en sag for at forhindre chefen i at udsætte andre for det samme, hun selv havde været igennem.
– De fleste ofre for chikane lider ikke alene under selve chikanen men har ogsÃ¥ følgevirkninger, og en af dem er voldsom selvbebrejdelse. De tror, de selv har været ude om det. SÃ¥ der kan gÃ¥ lang tid, før de er parate til at fortælle om det, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er i stand til at gennemføre en retssag, forklarer Annette Rasmussen.

Kvindelig chef kyssede kvindelig medarbejder!!!

Det er netop tilfældet i endnu en sag om sexchikane, som HK Djursland-Kronjylland netop havde anlagt. Det specielle i sagen var, at det var en kvindelig chef, der havde sexchikaneret en af sine kvindelige medarbejdere. Under julefrokosten satte den beduggede chef sig på skødet af medarbejderen og begyndte at kysse hende intenst, mens det halve af firmaet så på.
Medarbejderen blev så perpleks, at hun flygtede ud af døren. Efterfølgende fik medarbejderen stadig sværere ved at gå på arbejde, hvorefter hun kontaktede HK for at få hjælp til at forlade arbejdspladsen. I den forbindelse kom det frem, hvad der var foregået, og HK lagde efter medlemmets ønske sag an mod arbejdsgiveren for sexchikane. Sagen er imidlertid netop trukket tilbage, da HK´s medlem ikke har psykisk overskud til at gennemføre en sådan sag.

Hold nallerne fra medarbejderne!

– Chefer skal som udgangspunkt holde »nallerne« fra medarbejderne.
Så kort kan det siges, når fællesformanden for HK Djursland-Kronjylland, Lars Top, sætter ord på sagen om den kvindelige elev, der netop har fået en stor erstatning i forbindelse med, hun blev sexchikaneret af sin chef.
Ifølge Lars Top er chefchikane decideret magtmisbrug, derfor skal overordnede holde sig fra både verbale og fysiske tilnærmelser i forhold til de ansatte på arbejdspladsen.
– Der vil altid være et misforhold i magtbalancen. Den enkelte medarbejder er økonomisk og mÃ¥ske ogsÃ¥ socialt afhængig af at kunne beholde sit arbejde, og sÃ¥ kan det enten være svært at sige fra, eller ogsÃ¥ kan det blive til ét langt uudholdeligt pres for medarbejderen, forklarer Lars Top.
Selvom der er langt mellem sagerne om sexchikane, opfordrer HK-formand Lars Top til, at alle virksomheder har nogle klare retningslinjer om, hvordan de tackler sex- og andre chikanesager, da de har store menneskelige omkostninger for ofrene.
– Der er formentlig flere chikanesager, end vi fÃ¥r kendskab til. Derfor er det allerbedste selvfølgelig, hvis virksomhederne har nogle systemer, der kan opdage og sætte ind over for chikanerierne, inden de udvikler sig, mener Lars Top.
Han opfordrer alle ansatte til at være på vagt, hvis deres chef pludselig udviser dem særlig intens opmærksomhed, eller hvis man som ansat får tilbud fra chefen, der ligger ud over, hvad alle andre i firmaet får tilbudt.
– SÃ¥ skal alarmklokkerne bimle. Som ansat skal man straks spekulere pÃ¥, om der kan være skjulte motiver og uudtalte forventninger om genydelser, man ikke har lyst til. I givet fald skal man sige fra med det samme, uanset hvor svært det kan være, fastslÃ¥r Lars Top.
Chefer og medarbejdere kan imidlertid godt blive forliebt i hinanden på legal vis, men hvor går grænsen mellem den ægte kærlighed på arbejdspladsen og chefens magtmisbrug i forhold til medarbejderen?
– Den gÃ¥r lige præcist der, hvor ingen føler sig presset, fastslÃ¥r fællesformand Lars Top.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam