Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

På indbrudsturné i fars BMW

Tre af de talrige indbrud, som de senere måneder er begået omkring Ebeltoft, på Mols og på Helgenæs, blev opklaret, da politiet anholdt to unge mænd fra Randers. De var på tyvetogt i en af fædrenes BMW.

Politiet fik fredag 22. februar ved 14-tiden et tip om en mistænkelig bil, der var set på Apollovej ved Ørby på Helgenæs. En patrulje fra Ebeltoft Politi kørte til stedet og fandt en mørkegrøn stationcar af mærket BMW, hvorpå to mænd var ved at afmontere nummerpladerne.
Inden i bilen fandt betjentene fem fladskærme - både til tv og computere, fjernbetjeninger, telefoner og andre ting, som altsammen viste sig at være stjålet.
De to mænd, som begge er 22 år og fra Randers, erkendte, at effekterne i bilen stammede fra tre indbrudstyverier, som de tidligere på dagen havde begået i sommerhuse på Apollovej.
Den BMW, de kørte i, tilhørte den enes far, og under tyvetogtet havde de forsynet den med stjålne nummerplader. Da de blev anholdt, var de stoppet op for at afmontere de stjålne plader og sætte bilens rigtige plader på igen.

Blev løsladt

Efter afhøring blev de to mænd løsladt. Efter det foreliggende fandt anklagemyndigheden ikke grundlag for at kræve dem varetægtsfængslet i retten. Politiet har stadig et stort efterforskningsarbejde, og man har en formodning om, at de to mænd står bag flere indbrud end de tre, de har tilstået. Den mørkegrønne BMW, de var kørende i, er nemlig tidligere blevet set i forbindelse med flere andre indbrud på egnen. Mens de to sigtede mænd blev afhørt af politiet, fik politiet anmeldelser om indbruddene på Apollovej, som de havde erkendt, og også indbrud andre steder på Helgenæs samme fredag. Måske har to tyvebander været i aktion samtidig.
Ved et indbrud i et sommerhus på Capellovej ved Ørby var der knust en rude og stjålet et fladskærms-tv. I et sommerhus på Fuglevad i Borup var der ligeledes knust en rude i en dør og fjernet et fladskærms-tv.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam