»Med sikkerheden i top bygger vi hele vejen op«, siger de to ejere af firmaet Djurs Stilladser med fasthed i stemmen og med smil i øjet. Jesper Skovsen, 29 år og Jens Olivarius Brendstrup, 24 år har gjort ordene til slogan for deres nystartede firma.
 Jesper Skovsen og Jens Olivarius Brendstrup har startet deres eget stillads-firma, som de har valgt at kalde »Djurs Stilladser«. Firmaet har base i Ebeltoft.
|
De har igennem det seneste år målrettet arbejdet på, at kunne åbne eget firma.
Jesper Skovsen blev færdiguddannet stilladsarbejder i 2007 og har taget den to-årige stillads uddannelse hos firmaet Scaffco i Århus. Han har 10 års erfaring med stilladsarbejde. Og har desuden arbejdet på boreplatforme og raffinaderier i Sverige og Norge.
Jens Olivarius Brendstrup afsluttede HTX i 2002 og har siden haft arbejde flere steder - blandt andet på Mols-linien. Han har desuden arbejdet for City Stillads i Århus og Stjerne Stillads i Kalundborg. Jens Olivarius Brendstrup har bestået diverse sikkerhedskurser og har også bestået de krævede stillads kurser.
– Vi har energien og den gejst, der skal til for at starte eget firma, siger Jesper Skovsen og Jens Olivarius Brendstrup og fortsætter:
– Vi har undersøgt markedet og er kommet frem til, at der mangler et stillads firma pÃ¥ Djursland som ikke kun laver stilladser, men ogsÃ¥ overdækkede byggerier.
Djurs Stilladser, der har adresse i Ebeltoft, kan foruden de almindelige facade- og murerstilladser også levere overdækninger og totalinddækninger. De sidstnævnte gør det muligt for håndværkerne at arbejde i al slags vejr hele året rundt.
Kilde: Grenaa Bladet
sof