|
|
|

05/05 2023 Tid til at tænke på tøj til lysere tider
Foråret og sommeren står for døren, og det er tid til at tænke på garderoben til de lyse, lange dage, der står foran os. Venneforeningen i Ældrecentret Posthaven i Grenaa arrangerer derfor modeopvisning tirsdag 25. marts om eftermiddagen i Posthavens café.
– Vi har fÃ¥et en fin aftale med forretningen A. J. Huset i Lillegade i Grenaa, og der er lagt op til en rigtig god eftermiddag, siger formanden for Posthavens Venneforening, Svend Busse.
A.J. Huset vil vise forårs- og sommertøj til kvinder i den modne alder - både hverdags- og festtøj, overtøj, bluser, kjoler, bukser med mere. Svend Busse oplyser, at tøjet vil blive fremvist af medlemmer af venneforeningen, og man ved fra tidligere arrangementer, at interessen blandt publikum er stor. Som tidligere har A. J. Huset lovet at skænke mange gevinster til publikum. Der vil blive omdelt numre, som bliver udtrukket på dagen, og en billet giver også 10 pct. rabat på køb af varer i forretningen de følgende dage. Man kan de sidste dage før opvisningen lægge vejen forbi forretningen i Lillegade, hvor alle gevinster vil være udstillet. Som en ekstra service har A. J. Huset lovet, at hvis man vinder noget, man ikke kan passe, byttes det gerne til den rigtige størrelse i forretningen. Midt i forløbet af modeopvisningen bliver der naturligvis også tid til at indtage kaffe og lagkage samt til at få en sludder med venner og bekendte. Venneforeningens formand, Svend Busse, siger, at der nok skal blive rift om billetterne, som kan købes ved skranken i Posthavens forhal fra mandag 10. marts. Eventuelt med restsalg ved skranken i åbningstiden mandag-torsdag.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|