Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lå på vejen, da han blev påkørt og dræbt

En 75-årig mand blev dræbt ved en usædvanlig trafikulykke, som skete på Rougsøvej i Holbæk ved Ørsted. Mens han lå på vejbanen midt om natten, blev han påkørt af en bil.

Ulykken skete natten til søndag 2. marts kl. ca. 02. En mand, der bor i København, kom kørende i bil ad Rougsøvej i Holbæk og opdagede, at der lå en mand på vejen. I sidste øjeblik nåede han at stoppe og undgå en påkørsel. Bilisten steg ud og konstaterede, at det var en sovende ældre mand. Mens bilisten var i færd med at slæbe den sovende mand væk fra vejen, kom der en anden bil. Den kørte så hurtigt, at den hjælpsomme bilist måtte slippe taget i den sovende mand og springe til side for ikke at blive ramt. Et splitsekund herefter blev den sovende mand kørt over af den bil, der pludselig dukkede op, og som manden fra København med fagter forgæves havde forsøgt at få til at stoppe. Bilen blev ført af en 18-årig kvinde fra Ørsted-egnen. Ifølge politiet har den 18-årige kvinde ikke lagt mærke til noget usædvanligt, fordi hun kan være blevet blændet af lygterne fra den bil, der var standset op på stedet. Den dræbte er den 75-årige Ove Jul Nielsen fra Rougsøvej i Holbæk.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam