Produktionsskolens Afrika-tur 2008: Teltlejr i en dejlig banan-plantage ved foden af Mount Meru
9 elever og 2 lærere fra Grenaa Produktionsskole er rejst til Tanzania for at støtte og arbejde i et rigtig godt projekt: Faraja Young Women Development. Et uddannelsesprojekt for unge forældreløse kvinder.
Af forstander Heidi Grøndal
Efter en lang men vellykket rejse fra Danmark med 3 flyskift, der sluttede af med en vippetur i et lille propelfly over det urolige Kenya. Vi så intet usædvanligt på vores korte ophold i lufthavnen i Nairobi, ej heller da vi fløj over Kilimanjaro, som så usædvanlig flot ud med sne på toppen. Vi talte meget om urolighederne i Kenya, om striden mellem Luoerne og Kikuyoerne, der denne gang kom i åben kamp ved valget, som netop stod mellem en leder fra hver lejr. Striden, som endnu ikke har fundet en løsning, har jo bevirket at mange mennesker er flygtet fra deres hjem, og dermed driver sultne og måske syge rundt.
Rejsegruppen fra Grenaa Produktionsskole plejer at tage turen fra Nairobi til bestemmelsesstedet i bus for langsomt at omstille sig til Tanzania-landets klima, befolkning og kultur. Men sådan skulle det altså ikke være denne gang. En time efter landingen i Kilimanjaro International Airport kørte vi ind af Mama Siaras port.
Afrikansk frokost
Alle pigerne fra projektet stod klar sammen med Mama Siara, og vi fik en modtagelse uden lige. Projektet havde forberedt en pragtfuld traditionel afrikansk frokost, som heldigvis blev kort, så vi kunne nå at få slået telte op og få gjort klar til natten inden mørket faldt på.
Vores elever havde allerede fra starten, fordi de selvfølgelig var godt forberedte hjemmefra, en forståelse for hvordan de kunne opføre sig, klæde sig og knytte venskaber. Vi har allerede efter få dage fundet ind i en fast rytme. Madholdet står op kl. 6.00 og resten kl. 7.30. Alle er i seng lige omkring kl. 21.00. Alle synes, at drejer sig om at være aktiv i de lyse timer. Alle 4 arbejdsgrupper er kommet i gang selvom vores container endnu står i Daresalam. På grund af urolighederne i Kenya er alle fragtskibe omdirigeret fra Mombasa til Daresalam. Det betyder selvfølgelig at der er lang kø i tolden, så vi ringer og rykker hver dag, og håber, at det bliver vores tur meget snart.
Vi har travlt
Vi har heldigvis travlt med mange andre nødvendige ting, men inden for den næste uge vil vi gerne se containeren køre ind af Mamas port. Byggeholdet har travlt med at gøre klar til hvor containeren skal placeres, ligesom der skal købes træ og blikplader. Syholdet er i gang på mamas trædemaskiner og de to børnegrupper er i gang med henholdsvis at undervise en skole i engelsk og introducere danske sanglege i en børnehave.
Vi har alle fået et engelskklingende navn af pigerne og Mama vil de næste uger lure os for at finde et masainavn, der passer til enten vores personlighed, udseende eller væremåde. Vores unge holder utrolig meget af Mama Siara. Hun er en rigtig bibi (bedstemor) for os alle. Hun fortæller de unge, at de ikke må forurene deres kroppe med fed mad og rygning... og der bliver sandelig lyttet. Rygning i vores gruppe er blevet til noget, der bare skal overståes, og et sted hvor det ikke generer andre. Der bliver derfor ikke hygget omkring rygning. De unge fungerer utrolig godt sammen og stiller mange modne livsspørgsmål, der er med til at flytte deres egne grænser og give dem holdninger.
Besøg af Hans
Vi har fået besøg af en gammel ven, som vi kender fra Mellemfolkeligt Samvirke. Hans på 79 år. Han har i mange år sendt computere gennem Seniorer uden Grænser til Afrika. Han rejser rundt alene i 2 mdr. for at besøge alle de skoler i Tanzania, der har modtaget computere fra Hans. Turen faldt derfor forbi os, hvor han vil blive i 5 dage. De unge og Hans finder godt ud af det sammen, og da Hans fik et ildebefindende blev de meget bekymrede for ham, men vi kunne også måle 37,5 grader i skyggen og ikke en vind rørte sig, så mon ikke det var stærkt medvirkende til hans ildebefindende.
Mama Siaras »piger« er alle forældreløse piger mellem 12 og 22 år. Flere af dem har været udsat for skrækkelige ting som meget unge. Voldtægt er ikke usædvanligt at blive udsat for som gadebørn eller forældreløse eller forladte masaibørn.
Det er tydeligt for os at den 13 årige masaipige Teresia, som Mama Siara tog til sig, da hun var 10 år, ikke har udviklet sig, som hun skulle. Hendes forældre døde da hun var 2 år, og efter hendes 7. år var der ikke mere familie, der kunne tage sig af hende. Hun blev derfor gift som 8 årig med en 54 år gammel masai, der voldtog hende og behandlede hende meget dårligt. Nu er hun i gode hænder hos Mama, men virker utrolig barnlig. Det er måske alligevel ikke så mærkelig, når man tænker på, at hun jo fik frataget sin barndom i en meget tidlig alder.
(Dette var det første rejsebrev fra Grenaa Produktionsskoles rejsegruppe).
Kilde: Grenaa Bladet
sof