Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Horton Og Støvfolket Hvem« har DK-premiere i Grenaa Kino

Fra skaberne af »Ice Age-filmene« kommer nu en ny computer-animeret film fra Twentieth Century Fox Animation og Blue Sky Studios. »Horton Og Støvfolket Hvem« er filmens danske titel, og den har Danmarkspremiere i blandt andet Grenaa Kino på fredag den 14. marts.


Den ejegode elefant Horton har hovedrollen i »Horton Og Støvfolket Hvem«, der har DK-premiere i blandt andet Grenaa Kino på fredag.
Filmen er baseret på den elskede bog »Horton Hears A Who«, der første gang blev udgivet i 1954 af Ted Geisel. Han skrev under kunstnernavnet Dr. Seuss, der siden skulle vise sig at skrive nogle af de mest populære børnebøger nogensinde.
»Horton Og Støvfolket Hvem« foregår i byen »Hvem-byen« og handler om en sød og elskelig elefant, Horton, der en dag hører et råb om hjælp fra et lillebitte støvfnug, der langsomt hvirvler rundt i luften. Horton er sikker på, at der må være liv gemt i det lille flyvende støvfnug og er derfor fast besluttet på at hjælpe. Omverdenen har travlt med at fortælle Horton, at han er ved at blive skør, da de hverken kan se eller høre liv indeni det lille fnug. Men Horton er overbevist om, at nogen gemmer sig, og at de har brug for hans hjælp. Horton får kontakt til Hvem-byens borgmester, der er en velanset lille mand, og Horton lærer hurtigt, at en person er en person lige meget hvor lille denne end måtte være.
Filmens danske stemmer leveres af blandt andre Jens Jacob Thychsen (Horton), Troels Lyby (borgmesteren), Søs Egelind (kænguru) og Peter Zhelder (Vlad). Filmens instruktører hedder Jimmy Hayward og Steve Martino.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam