MEMORIA SOTTO VETRO / ERINDRINGER I GLAS åbnes af Vilfred Friborg Hansen på Glasmuseet Ebeltoft lørdag d. 15. marts kl. 14.00
ALLE SANSER BERØRES I UDSTILLING PÅ GLASMUSEET EBELTOFT
[øverst ]Heidi Von Wettstein/Rebecca Townsend/ "Memoria con Vuoti" / "Huller i hukommelsen" /45 x 45 x 10 cm [nederst] Giada Grasseli/ Lorenza Pini/ "Mi piaceva tanto" / "Jeg holdt så meget af det" /200 x 200 cm/
|
Lyden af klirrende bestik i en flaske, duften af nyvasket tøj, der blafrer på tørresnoren og fornemmelsen af en rå træstige, som fører ned fra vinduet ud til dans med vennerne. Erindringer omsat til installationer spredt i rummene som små øer med hver sin fortælling om levet liv. Ikke altid muntre minder om lykkelige tider, men også smertefulde erindringer, fortolket og gengivet som kunstværker.
Det er, hvad gæsterne møder lige nu på Glasmuseet Ebeltoft, når de træder ind i udstillingen MEMORIA SOTTO VETRO / ERINDRINGER I GLAS, som åbner lørdag den 15. marts. Udstillingen er blevet til i kraft af et enestående projekt mellem ni beboere fra et plejehjem i Bolzano og de studerende på glasskolen Vetroricerca.
Gennem fire måneder mødtes de ni plejehjemsbeboere jævnligt med de studerende for at fortælle deres livs historie. Det blev til et intenst forløb for de studerende såvel som for de gamle mennesker, der ikke blot genfortalte beretninger fra deres liv, men for manges vedkommende også genoplevede og bearbejdede fortiden.
Mange af de ældre mennesker flyttede i en ung alder fra andre dele af Italien til Bolzano i Sydtyrol, mens nogle stammer fra området. En af dem er Anton Thaler. Han var musiker og spillede på citar - et traditionelt instrument i Sydtyrol. Da de studerende mødte ham, var han begyndt at miste hukommelsen, men erindringen om mange glade stunder med musikken, var intakt, og afspejles i små grammofonskiver med billeder af øjne og smilerynker, monteret over et citarlignende glasinstrument.
Angela Borgettis erindringer er mere ubehagelige og kredser om et svært ægteskab med en voldelig mand. Hun ville ønske, at hun kunne ”sy sin fortid igen”. Hendes erindringer er illustreret af en symaskine med en ufremkaldt filmrulle, gennemstukket af en rød trÃ¥d, der løber fra den væltede stol gennem symaskinen og ned i glaskurven pÃ¥ gulvet. PÃ¥ kurven har Angela Borgettis fingeraftryk sat sig synlige spor. Symaskinen symboliserer bÃ¥de ønsket om at lave fortiden om, men var samtidig med til at holde sammen pÃ¥ Borgettis liv, fordi hun fandt glæde i arbejdet ved symaskinen.
Idéen til projektet opstod ud fra tanken om at glas i århundreder er blevet brugt til at opbevare og konservere mad- og drikkevarer i, fortæller Silvia Levenson, kunstner og underviser på Vetroricerca-skolen. Det førte hende til at stille de studerende den opgave at bruge glasset som udgangspunkt for at omsætte de gamle menneskers erindringer til fysiske objekter. I installationerne optræder glasset mellem konkrete dagligdags genstande som f.eks. en symaskine, et bord, en stige og en kuffert. På den måde får genstandende, som er lavet af glas et uvirkeligt skær, som passer godt til netop at gengive erindringer, fortæller Heidi von Wettstein, en af kunstnerne i udstillingen.
Udstillingen åbnes af borgmester Vilfred Friborg Hansen på Glasmuseet Ebeltoft lørdag den 15. marts kl. 14 og kan ses frem til 1. oktober 2008.
I forbindelse med udstillingen har Glasmuseet inviteret skoler og børnehaver i Syddjurs Kommune til at lave en udstilling om emnet i museets bibliotek. Hver klasse vil udstille i en periode på 14 dage fra midten af april og frem til sommerferien.
Kilde: Kultur Syddjurs
sof
05/05 2023