Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

10 politifolk rykkede ud for at anholde 37-Ã¥rig

Politiet tog ingen chancer og mødte med 10 bevæbnede betjente, da man skulle anholde en 37-årig mand i Ørsted. Han blev anset for at være farlig efter, at han bl.a. havde truet med at sætte ild på Ørsted Kro, hvor han også sigtes for overfald.

Anholdelsen foregik dog roligt uden, at manden gjorde modstand. To dage efter, at hele Østjyllands Politis topledelse havde deltaget i et borgermøde på Ørsted Kro, opstod der uventet ballade på kroen. Det var lørdag 8. marts ved godt 20-tiden, at dramatikken begyndte. En 49-årig mand fra Ørsted har forklaret, at han blev overfaldet af den 37-årige, der slog ham i ansigtet med knyttet hånd. Da den 49-årige væltede omkuld, blev han sparket i ansigtet og på kroppen af den ophidsede 37-årige. Inden, den 37-årige forlod Ørsted Kro, truede han med at brænde stedet af. Denne udtalelse kom han med til de gæster, der var til stede.

Søgte forgæves at berolige ham

Familie tog senere på aftenen hen til den 37-åriges bopæl i Ørsted, hvor de forsøgte at berolige ham, men det lykkedes ikke. Han blev ifølge forklaringerne ved med at true alt og alle, og i sit raseri hakkede han knive i sofabordet. Angiveligt var han meget påvirket af spiritus.
På grund af de fremsatte trusler og de mange knive, der efter det oplyste lå i hans hjem, turde politiet ikke med kun få mand til rådighed at skride til anholdelse af den 37-årige straks.
Politiet ventede til næste morgen, hvor en hel indsatsstyrke, bestående af 10 politifolk, ved 8-tiden mødte frem ved den 37-åriges hjem. Da de ikke kunne få kontakt med ham, slog de døren ind og anholdt ham på stedet. Der blev foretaget en ransagning, hvor politiet fandt flere knive, som blev beslaglagt. Efter afhøring hos politiet med sigtelser for vold og trusler blev den 37-årige løsladt søndag eftermiddag. Forinden fik han meddelt forbud mod at komme på Ørsted Kro de næste to år på grund af sin voldelige optræden. Et sådant forbud kan gives efter restaurationsloven.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam