En 16-årig pige fra Mørke-egnen blev lettere kvæstet ved et færdselsuheld i Kolind, hvor hun på knallert stødte mod en bil.
Uheldet skete mandag 10. marts ved 15-tiden. Den 16-årige kørte på knallert ad Søndergade i Kolind, og idet hun svingede til venstre, kolliderede hun med en bil, der i det samme var ved at overhale hende. Bilen førtes af en 50-årig kvinde fra Ebeltoft-egnen.
Den unge pige fik bøjet to ribben og pådrog sig en mindre hjernerystelse. Hun blev kørt på sygehuset og kunne tage hjem efter endt behandling, oplyser politiet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof