Skærtorsdag den 20. marts er der fernisering på Galleri Babette, Holmbjergvej 95 i Knebelbro ved Knebel.
Der er tale om Winnie Meislers seneste malerier og akvareller. Mange af hendes billeder fortæller historier, som vi genkender og finder humoren, kærligheden eller alvoren i.
Winnie Meisler har igennem mange år markeret sig som professionel billedkunstner, der arbejder med sine helt egne motiver og sin egen stil.
Hun er original i ordets bedste forstand. Farverne kan enten være stærke og farvestrålende - eller de kan være tonet helt ned i gråt og sort. Billederne er altid renset for, hvad hun selv kalder for: - unødvendig indtrængen af romantisk pladder!
– Jeg bygger altid mine billeder sÃ¥ stramt op, at der til sidst er den rene fortælling tilbage - det, som jeg vil fortælle ligger i billedet. Selvom et billede har en alvorlig - mÃ¥ske ligefrem smertefuld historie, mÃ¥ det gerne være smukt at se pÃ¥. Ellers kan man jo ikke holde det ud, siger hun.
Winnie Meisler har i mange år også leveret billeder til bøger - mere end 200 bøger siden 1981. Her er det akvareller, grafik og collager hun arbejder med på atelieret i Ryomgård.
Hun deltager i øvrigt også på udstilling på Fuglsøcentret i påskedagene - sammen med 24 andre professionelle kunstnere i Syddjurs Kommune.
Kilde: Grenaa Bladet
sof