Udvidet kromarked i Gjerrild 2. påskedag den 24. marts!
Det er efterhånden blevet en hævdvunden tradition, at rigtig mange djurslændinge vælger at slutte påsken af med en smut forbi kro- og kræmmermarkedet i Gjerrild.
Der plejer at dukke op mod et par tusinde mennesker op i og omkring Gjerrild Kro hver evige eneste år 2. påskedag, og 2008-udgaven bliver næppe nogen undtagelse, for under overskriften »Trend & Traditioner« har kromanden i Gjerrild, Hilding Hvid, taget initiativ til, at dette års marked får deltagelse af både børnekræmmere, rigtige kræmmere og trailer-folket.
– Vi har gerne villet supplere lidt op, sÃ¥ der kommer andre og flere end lige de almindelige kræmmere. Vi vil sÃ¥ledes gerne se nogle børne-kræmmere - der kan komme indendøre, hvis de mÃ¥tte ønske det - og lokale kræmmere, der er velkomne til at køre forbi med en trailer fyldt med spændende salgs-objekter. Det er ganske gratis at stille op, man skal bare lige huske at ringe og melde sin ankomst, siger Hilding Hvid.
Og det gælder for både børne- og voksen-kræmmere. Kroen i Gjerrild har kørt med dette påske-kræmmermarked siden 1983, og det plejer som sagt at være særdeles velbesøgt. Traditionen tro disker kroen op med en lækker kræmmer-menu foruden kaffe med lagkage. Begge dele til kræmmer-pris naturligvis.
Kilde: Grenaa Bladet
sof