Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tema-dag om det sunde liv med bl. a. Thorkild Simonsen

Man kan få ideer til at leve det sunde liv, idet Hjerteforeningen i Norddjurs inviterer til temadag i Ørum Aktivcenter den 10. april.

Hvordan lever vi »det gode liv«? Det sætter Hjerteforeningens lokalkomité i Norddjurs spot på med en temadag, hvor den tidligere Århus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen fortæller om, hvordan han har levet et godt og indholdsrigt liv både privat og politisk. Foredraget hedder »Hvad livet mig lærte«. Før foredraget har den lokale afdeling af Hjerteforeningen inviteret gæster, der alle giver deres bud på, hvordan vi bedst kan forebygge hjerte/kar-sygdom og hjælpe dem, der er blevet syge.
– Ideen med dagen er at opfordre danskerne til at passe godt pÃ¥ sig selv, og samtidig give inspiration til, hvordan vi lever et indholdsrigt liv - hele livet, siger formanden for Hjerteforeningens lokalkomité i Norddjurs, Carl Peter Christensen.
Programmet skydes i gang med en velkomst ved formanden for Hjerteforeningens lokalkomité i Norddjurs, Carl Peter Christensen. Herefter fortæller frivilligkonsulent Tove Hansen om etableringen af Norddjurs lokalkomité, ligesom hun også laver en præsentation af bestyrelsen.
Hanne Winterberg fra Patient- og Sundhedsskolen i Grenaa fortæller for sin del om skolens kurser i forebyggelse og hjertesund livsstil. Lederen af Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus, Hanne L. Andersen, fortæller om Hjerteforeningens arbejde med forebyggelse og hjælp til dem, der er blevet hjertesyge. Samt hvilke tilbud der er i rådgivningscenteret, fx samtaler med diætist, gymnastik, diverse målinger med videre. Herefter er det blevet tid til at lytte til Thorkild Simonsens foredrag.
Det hele foregår i Ørum Aktivcenter torsdag den 10. april med start kl. 13.30. Billetter koster 50 kroner, og de kan købes på Grenaa Apotek, Ørsted Apotek, Auning Apoteksudsalg, i Superbrugsen i Auning og Glesborg, SuperSpar i Vivild og tøjbutikken Emma, Østergade 16 i Grenaa. Forsalget slutter den 1. april - eventuelle resterende billetter sælges ved indgangen.

Hjertebil gør holdt på Torvet

Resten af 2008 er Hjerteforeningen i Norddjurs også på banen med masser af spændende aktiviteter. Den 8. maj gør én af Hjerteforeningens fem hjertebiler stop på Torvet i Grenaa, hvor interesserede kan få målt blodtryk, taljemål og få en snak om den sunde livsstil.
Blodtryk kan interesserede også få målt på »Fjordens og Kystens Dag« den 18. maj på Fjordcentret v/ Voer Færgested.
Søndag den 4. maj kan alle interesserede få gå-motion på Hjertestien i Grenaa. Der er start kl. 10.00 fra p-pladsen ved Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11. Resten af sommeren indtil den 7. maj er der gåture samme tid samme sted hver den første søndag i måneden.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam