Kattegatcentret i Grenaa er klar til det store rykind i påskedagene.
Aktivitetsprogrammet for disse påskedage er således på plads, og det inkluderer følgende daglige begivenheder:
Sælfodring udendørs i Lagunen, dykkerfodring i Oceanariet (det er dykkerne, der fodrer fiskene - ikke omvendt, forstås), hajfodring og fodring af huehammerhaj og konæserokker i den tropiske lagune. Man vil også flere gange om dagen kunne opleve 3D-filmen »Blue Magic« i centrets biograf, ligesom man dagligt vil kunne få et prøvedyk i Oceanariet. Noget, der skal bestilles i receptionen.
Onsdag den 19. marts kl. 11.00 sker der noget helt specielt: Mumificering af nursehaj. I efterårsferien 2007 startede man processen med mumificeringen af nursehajen. Man lukker op, og ser om det er gået til held. Mumificeringen er en metode at konservere hajen på.
Hajen er død, mæt af dage efter et langt hajliv i Kattegatcentrets hajtank. Nu bliver den altså konserveret, så den igen kan indgå i udstilling og formidling - dog i en ny »forklædning«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof