Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Thailands ambassadør i Danmark kastede glans over udstillings-åbning i Dronningens Ferieby!

Dronningens Ferieby’s Venner inviterede til udstillings-Ã¥bning lørdag den 15. marts. Og ingen ringere end Thailands nye ambassadør i Danmark, Cholchineepan Chiranond, havde meldt sin ankomst.


[øverst] Den tidligere Grenaa-dreng, Ib Thomsen, der nu er dansk generalkonsul i Thailand, var en slags toastmaster, da Dronningens Feriebys Venner inviterede til åbning af udstillingen »Fantastiske Thailand« lørdag før påske. [midten] Thailands nye ambassadør i Danmark, Cholchineepan Chiranond, åbnede udstillingen sammen med borgmesteren i Norddjurs Kommune, Torben Jensen. [nederst] Disse thailandske musikere sørgede for de thailandske toner i forbindelse med udstillings-åbningen.
En særdeles veloplagt ambassadør åbnede udstillingen sammen med borgmesteren i Norddjurs Kommune, Torben Jensen.
Ambassadøren holdt en meget fin og underholdende tale på engelsk, hvorunder hun ikke lagde skjul på, at de af gæsterne ved udstillings-åbningen, der endnu ikke havde besøgt Thailand, havde en unik oplevelse her i livet til gode.
Hun beklagede, at hun ikke kunne sige noget på dansk, men undskyldte sig med, at hun kun havde været i Danmark en lille måneds tid.
– My danish sucks (mit dansk »stinker«), som hun meget bramfrit udtrykte det.
Ambassadøren ankom direkte fra den thailandske ambassade i København via egen bil med chauffør og hele molevitten.
»Fantastiske Thailand« er en foto-serie af Inge Lis Rasmussen, der viser Thailands kultur og mystik. Og fra det thailandske og danske kongehuses gensidige besøg i 60’erne. Udstillingen Ã¥bnedes som allerede nævnt lørdag den 15. marts kl. 11.30. Udstillings-perioden er meget kort. Den pilles ned allerede den 28. marts, sÃ¥ har man ikke set den endnu, sÃ¥ har man altsÃ¥ lidt smÃ¥travlt.
Efter udstillingen var blevet erklæret åben blev der budt på en række thailandsk inspirerede ting, såsom udsmykning, smagsprøver, frugtudskæring og dans og musik.

Generalkonsul Ib Thomsen har lokale rødder

Det var lykkedes for Dronningens Feriebys energiske formand, Jørgen Lund, at få udstillingen hevet til Grenaa via en kontakt til Danmarks generalkonsul i Thailand, Ib Thomsen, der er født og opvokset i Grenaa.
Ib Thomsen er en farverig person, der har oplevet meget gennem sin tilværelse. Han startede som sagt i Grenaa og gik først i skole på den nu hedengangne Havnevejens Skole. Derefter skiftede han til Østre Skole og siden hen til Vestre Skole. På et tidligt tidspunkt begyndte Ib Thomsen at interessere sig for elektronik. Da tiden var moden, læste han til og uddannede sig som elektroniktekniker. Studietiden var lidt hård. Der var ikke tid til meget andet end at læse og til at arbejde lidt ved siden af for at skaffe penge til studierne. Det meste af hans familie arbejdede ellers på Grenaa Dampvæveri, men det var altså elektronikken, der fascinerede Ib Thomsen.
En del af hans ekstraarbejde foregik på havnen i Grenaa. Her begyndte han at hjælpe den legendariske »Jydekarl« (Karl Sørensen), med hvem han tog på oplevelsesrige fisketure.
En dag i 1954 opfordrede Jydekarl ham til at tage med til Hvide Sande, hvor de »bare skulle fiske i otte til fjorten dage«. Lidt modstræbende gik Ib Thomsen med til det og lovede at blive, indtil Jydekarl havde fundet en afløser. Men skæbnen var lunefuld. Han vendte faktisk aldrig tilbage til Grenaa. Det er nu 54 år siden han bosatte sig i Hvide Sande. Det lykkedes ham at færdiggøre sit elektronikteknikerstudie, samtidig med, at han var med i fiskeriet i Hvide Sande indtil 1960.

Fandt sin hustru for 37 år siden

Det lykkedes ham også at træffe en pige ved navn Åse, og de kunne ikke lade være med at gifte sig med hinanden. De har nu været gift i 37 år, og de følger stadig hinanden i både tykt og tyndt.
Så hun var naturligvis også med til åbningen af udstillingen i Dronningens Ferieby.
Efter endt uddannelse i 1960 startede Ib Thomsen egen virksomhed inden for elektronikbranchen.
Han har med dette firma medvirket til udvikling af en hel del skibselektronik, elektronik der bruges den dag i dag.
Fiskeriet havde også en stor plads i hans hjerte, og i 1973 blev han formand for fiskerisektionen under Dansk Eksportforening. I kraft af dette formandskab fik han i firserne oparbejdet en stor berøringsflade med Thailand, og i 1989 blev han udnævnt til konsul af den daværende thailandske ambassadør. Men det stoppede ikke her. I år 2000 blev han udnævnt som generalkonsul for Thailand. Ib Thomsen har aldrig glemt Grenaa, og kommer da også med mellemrum til byen sammen med fru Åse for at besøge familie, venner og bekendte.
Det var derfor en stor glæde og fornøjelse for ham at medvirke til at lave en thailandsk kulturweekend i Dronningens Ferieby i samarbejde med Dronningens Feriebys Venner.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam