Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DK-premiere på »Flammen og Citronen« i Grenaa Kino!

På fredag den 28. marts er Grenaa Kino blandt premiere-biograferne i forbindelse med Danmarkspremieren på den nye danske storfilm »Flammen og Citronen«, hvor handlingen udspiller sig under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. Filmen er baseret på faktiske historiske begivenheder.


På fredag den 28. marts har Grenaa Kino Danmarkspremiere på den længe ventede, nye, danske storfilm om besættelsestidens Danmark, »Flammen og Citronen«.
Filmen tager os tilbage til København anno 1944. Mens den danske befolkning håber på krigens snarlige afslutning, kæmper modstandsfolkene Bent Faurschou-Hviid (23 år), kendt som Flammen (spillet af Thure Lindhardt) og Jørgen Haagen Schmith (33 år), kendt som Citronen (Mads Mikkelsen), skjult med livet som indsats for Holger Danske-gruppen.
Den frygtløse og kompromisløse Flammen er overbevist anti-fascist og drømmer om den dag, hvor gruppen samlet og åbent kan gå til væbnet modangreb på besættelsesmagten. Den mere følsomme familiefader, Citronen, har hidtil primært fungeret som chauffør for Flammen, men inddrages nu dybere i gruppens arbejde.
Da deres nærmeste chef, Aksel Winther (Peter Mygind), beordrer dem i aktion mod to tyske Abwehr-officerer, løber begivenhederne løbsk. For da Flammen falder i snak med den begavede og intelligente oberst Gilbert (Hanns Zischler), kommer han for første gang til at tvivle på rimeligheden i den ordre, han skal til at udføre... Der er et eller andet helt galt.
Og da han ydermere får følelsen af, at der er noget mistænkeligt ved den smukke og gådefulde kurér, Ketty (Stine Stengade), begynder Flammen at ane omridset af en anden og mere skjult dagsorden. Kan han stole på Ketty? Eller Winther? Og hvem arbejder egentlig for hvem? Mens tvivlen nager, føler Flammen og Citronen sig på mere og mere usikker grund. Desperate, desillusionerede og med følelsen af at være svigtet af deres foresatte, beslutter de herefter kun at stole på hinanden og sætter alt ind på at få ram på den forhadte og frygtede Gestapo-chef, Hoffmann (Christian Berkel). Det intense drama om tillid, tvivl og kærlighed er som allerede nævnt frit baseret på faktiske historiske begivenheder fra besættelsestidens Danmark.
Instruktøren Ole Christian Madsen fortæller om filmen:
– Denne film er lavet i dyb respekt for de illegale. Alle, der kender blot det mindste til besættelsen, har spurgt sig selv: Hvad ville jeg selv gøre i en tilsvarende situation? Ville jeg gøre det rigtige og heroiske? Ville jeg bøje nakken og leve i stille protest? Eller ville jeg acceptere den tyske besættelse, prøve at forstÃ¥ den nazistiske idé, og se det hele som nye muligheder for forretning og selvudvikling? Krigen Ã¥bner for de svære valg. Uanset hvilket valg du foretog, skulle du leve med dem. Du ville komme til at stÃ¥ til regnskab senere. Og de kunne være fatale! De fleste valgte at bøje nakken og klare hverdagen. Moralbegreber blev gradbøjet, sÃ¥ det ikke gjorde den store forskel, om du arbejdede for eller handlede med tyskerne. Det var hip som hap. Det handlede om at overleve. I krigens første Ã¥r var der ikke meget modstandsvilje at spore i Danmark, siger Ole Christian Madsen, og han fortsætter:
Flammen og Citronen handler om disse holdninger til krigen. Om de forskellige valg, der blev taget. Den beskæftiger sig selvfølgelig primært med de få, der tog fatale og kraftige valg. Og om det liv de levede. Om undergrundskrig, og om hvad det vil sige, at tage et andet menneskes liv på tæt hold. Om kridtstregerne, om at gå igennem de usynlige slør og betale en høj pris for det!

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam