Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Yderligere 10.000 kroner til et udvidet klokkespil i Grenaa Kirke

På dette billede overrækker filial-direktøren for Sparekassen Djursland i Grenaa, Mogens Adamsen, en check på 10.000 kroner til formanden for Grenaa Menighedsråd, Robert Kristensen.


Årsagen til check-overrækkelsen kan antydningsvis ses i baggrunden i form af en lastbil med kran, idet der er tale om penge til etableringen af et udvidet klokkespil i tårnet til Sct. Gertruds Kirke på Torvet i Grenaa. De 14 nye klokker repræsenterer en stykpris på 20.000 kroner, så menighedsrådet har blandt andet været ude og låne 220.000 kroner af stiftet for at dække udgiften til de sidste klokker. Pengene til at afdrage lånet med skal menighedsrådet finde udenom kirkeskatte-midlerne, så derfor er sponsor-bidrag, som det Sparekassen Djursland leverer her på billedet, mere end velkomne. Desuden søger menighedsrådet diverse fonde for at hente penge hjem til projektet, ligesom man også arrangerer koncerter i Grenaa Kirke, hvor overskuddet går til netop klokkespillet. På den måde har menighedsrådet allerede indsamlet 70.000 kroner til at afdrage lånet med, men der er jo et stykke vej endnu, så potentielle sponsorer skal ifølge menighedsråds-formanden ikke holde sig tilbage.
Mens disse linier læses er man ved at montere de 14 nye klokker, og der skal også opsættes et klaviatur, så klokkenist Per Rasmus Møller fremover kan spille på i alt 35 klokker.
De 14 nye klokker er støbt i et klokkestøberfirma i Frankrig, og det var medarbejdere fra klokkefirmaet Thubalka i Vejle, som torsdag 13. marts sørgede for at få hejst klokkerne på plads i Grenaa Kirke. Et arbejde, som blev fulgt af mange nysgerrige Grenaa-borgere på Torvet. Knap 500.000 kr. Så meget koster de 14 nye klokker. Godt halvdelen af beløbet er indsamlet hos lokale og hos fonde, der har givet bidrag. Desuden har menighedsrådet lånt 220.000 kr. i stiftet. Beløb fra kirkeskatten må ikke bruges til dette formål, så disse penge skal afdrages på anden vis. Inden de 14 nye klokker tages i brug, skal et klaviatur sættes på plads. For menighedsrådet er det målet engang med tiden at nå op på i alt 48 klokker, heraf to store, men foreløbig er man tilfreds med de 35. Der vil gå nogle måneder, inden Grenaa Kirkes nye klokkespil kan indvies.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam