Der er fuld blæs på alle tangenter, når den Jyske Opera er ude på skolerne i Syddjurs Kommune.
Under Forsøg med kulturskoler er der i ugerne 13, 14 og 15 gang i et tværæstetisk projekt med sangere fra den Jyske Opera og en scenograf som undervisere. Det foregår på Kolind Centralskole og på Ugelbølle Skole, hvor elever i 5. klasse deltager. Eleverne får tre gange besøg af kunstnerne og der er to operasangere, en scenograf og en pianist involveret i projektet.
Med udgangspunkt i Tryllefløjten er børnene med til at udforme en mini-opera.. De skal bl.a. levere gode ideer til, hvor historien skal udspille sig og hvilken afslutning, den skal have. Til den nye mini-udgave af Tryllefløjten skal børnene i samarbejde med scenografen lave al scenografien: Hvordan skal scenerummet se ud, hvilke dekorationer skal der være og hvilke rekvisitter skal der bruges? Scenografien skal være klar når den Jyske Opera kommer ud igen og laver det improvi-sations- og forestillingsarbejde, der skal munde ud i en operaopførelse i børnenes scenografi. I den del er børnene også aktive deltagere.
Opera er jo både musik, drama og billedkunst i forening og det er denne tværæstetiske dimension, som operasangerne formidler til de deltagende 5. klasser. På introdagen arbejdes der ude på gulvet med hele kroppen. Med dramaøvelser: Fokuser på et punkt og gå derhen i højt tempo uden at støde ind i nogen. Med plastisk billedarbejde: Din krop er lavet af ler. Form en skulptur af din kammerat, der udtrykker visdom? Med at se: Gå på kunstudstilling og iagttag skulpturerne. Med aktiv lytten til musik: Hvilke sindsstemninger aflejrer Mozarts musik? Med vejrtrækningsøvelser: At få luften ned i bunden af kroppen, så der er kraft at synge med. Og med sangøvelser. Og så er det scenografens tur til at tage over med billedkunsten. Energien er høj og engagementet stort. Ved selv at arbejde med operaens mange facetter får eleverne gennem dette intensive projekt en fornemmelse af, hvad en opera er, og hvad hele den kunstneriske proces omkring en operaopførelse indbefatter.
Udover Opera/scenografi projektet er der under Forsøg med kulturskoler i ugerne 13, 14 og 15 sat to smÃ¥ billedskolehold i gang. De foregÃ¥r pÃ¥ Rosmus Skole og Kolind Centralskole. Her deltager en flok børn om eftermiddagen i et billedskoleforløb over emnet skulptur. Der arbejdes i ler med ”mødet” eller ”sammenstødet” mellem geometriske former og figurative figurer. Forløbene afsluttes med udstillinger af de brændte værker pÃ¥ de lokale skoler.
For de unge er der i weekenden d. 5. og 6.april et kursus i dekorationsmaleri, hvor man kan få gode ideer til, hvordan man kan male og udsmykke sit værelse. Der skal arbejdes med bl.a. marmorering og imitationsmaleri. Kurset henvender sig til ungdomsskoleelever og foregår på ungdomsskolen i Ebeltoft.
Kilde: Kultur Syddjurs
sof