Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Røgforgiftet ved voldsom brand i lejlighed i Grenaa

En 41-årig mand blev indlagt på sygehuset med røgforgiftning efter en voldsom brand, der raserede hans lejlighed på Chr. Winthers Vej 24 i Grenaa.

Grenaa Brandvæsen blev alarmeret til 1. sals-lejligheden på Chr. Winthers Vej tirsdag 18. marts kl. godt 20. Indsatsleder ved brandvæsnet, Svend Erik Jørgensen, oplyser, at der var en meget kraftig røgudvikling i lejligheden, hvor det brændte i møbler, bl.a. en sofa. Varmeudviklingen var så voldsom, at alt af plastic smeltede. Alt indbo betegnes som totalskadet, og hele lejligheden blev røgskadet. Heldigvis var den 41-årige beboer kommet ud i tide med hjælp fra tililende. Han blev af Falck kørt til Randers Sygehus, hvor han indlagdes til observation for røgforgiftning. På sygehuset blev han senere på aftenen afhørt af politiet om den mulige årsag til branden. Han kunne ikke forklare nærmere herom, idet han sagde, at han var faldet i søvn. Ifølge politiets første undersøgelser opstod ilden i en sofa, men hvordan vides ikke. Det er efterforskningsafdelingen ved Østjyllands Politi i Århus, som har overtaget sagen. Otte mand fra Grenaa Brandvæsen arbejdede på stedet i ca. halvanden time. Det var anden gang på tre døgn, at en brand i en lejlighed i Søndenå-kvarteret fik alvorlige konsekvenser. Lørdag 15. marts om aftenen omkom en 40-årig mand ved en brand i en lejlighed på den nærliggende Blichersvej.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam