Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Blev gasset ud

En 29-årig mand, der blev anset for at være farlig, blev forleden gasset ud af sit hus ved Løvenholmskoven af en bevæbnet indsatsstyrke fra Østjyllands Politi.

Politiet skulle have fat i manden, fordi han sigtes for et overfald på sin 28-årige samleverske. Samleversken forlod tirsdag 25. marts om morgenen deres hjem på Skovbrynet - en forlængelse af Georgsmindevej nordøst for Nimtofte - efter, at hun havde været udsat for vold. Hun ringede kl. 8.45 til politiet i Grenaa og anmeldte, at hendes 29-årige samlever havde overfaldet hende i hjemmet, hvor han var i besiddelse af skydevåben. På grundlag af disse oplysninger, og da den 29-årige tidligere er dømt for vold, besluttede politiet at forberede en større anholdelsesaktion og samle en bevæbnet indsatsstyrke, der var iført skudsikre veste. Over middag kom indsatsstyrken til det fredelige skovområde nord for hovedvej 16, hvor man ved huset på Skovbrynet gik i stilling og forsøgte at komme i forbindelse med den 29-årige, bl.a. over telefonen, og få ham til at give sig til kende. Da det ikke lykkedes, og manden ikke frivilligt ville komme ud og overgive sig, affyrede betjente ved 15-tiden to gaspatroner ind gennem vinduerne til huset. Og gassen havde sin virkning. Kort efter kom manden til syne i døren, og han blev anholdt uden yderligere dramatik. Da politiet ransagede huset, fandt man en splatterpistol - en form for luftpistol med små, hårde plastickugler - et lovligt våben. som man må have derhjemme, hvis man er over 18 år. Betjentene fandt også en luftpistol. Den anholdte 29-årige blev kørt til arresten i Randers. Onsdag 26. marts fremstilledes han i et grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor han blev varetægtsfængslet til onsdag 23. april som sigtet for vold i gentagelsestilfælde. Vicepolitikommissær Hans Jørgen Fynbo fra politiet i Grenaa siger, at politiet blev nødt til at træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med anholdelsen på grund af oplysningerne om den begåede vold, skydevåben i hjemmet og mandens fortid.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam