Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny uddannelse på DGI Karpenhøj

Ilden knitrer og duften af mad breder sig rundt om bålet. Efter en hel dag i havkajak er de ti mænd og kvinder sultne, trætte og i højt humør. Dagens lektion i kajaksejlads er veloverstået og i morgen venter vandringen i Mols Bjerge.


Men først skal der overnattes i shelter, på de varme skind og med maven fuld af den lækreste bålmad. Vi er med DGI Karpenhøj, som netop nu udbyder en ny friluftsvejleder- uddannelse.
DGI Karpenhøj ligger klods op ad Fuglsøcentret på Mols, og dermed i Syddjurs Kommune.
– Beliggenheden er perfekt. Som friluftsvejleder skal du sejle i kano, klatre i træer, have fokus pÃ¥ naturformidling, cykle og vandre - alt sammen noget, som ligger lige udenfor døren ved DGI Karpenhøj. Skoven ligger lige oppe bagved, det kuperede terræn er perfekt til cykling, Nationalparken Mols Bjerge er som skabt til vandreturene og naturformidlingen og det omkransende hav ligger klar til kano- og kajak turene. De ideelle kulisser og faciliteter til en uddannelse, som skal gøre den studerende klar til en livsstil med et aktivt friluftsliv som omdrejningspunkt, siger den nye leder af DGI Karpenhøj, Bo Skaarup.

Luftforandring

For med den nye uddannelse ligger DGI Karpenhøj netop op til et aktivt og måske nyt liv. Måske et karriereskifte, måske en efteruddannelse, måske et år med fordybelse i det, som er den store interesse - naturen og det aktive fritidsliv. Pædagoger, skolelærere, klubmedarbejdere, undervisere på mange niveauer og med interesse for livet udendørs, kan med denne uddannelse udleve deres drøm om en luftforandring i deres faglige liv.

En fremtidssikring

Bo Skaarup ser mange muligheder med uddannelsen:
– Dels vil uddannelsen være med til at fremtidssikre den studerendes karrieremuligheder, da den bygger pÃ¥ alsidighed og mulighed for fleksibilitet indenfor den studerendes egne faggrænser. Dels vil den studerende med friluftsvejlederuddannelsen være klar til at gribe de enestÃ¥ende chancer, der er for nye professionelle udfordringer i forbindelse med etableringen af de nye nationalparker i Danmark i 2009, siger Bo Skaarup og fortsætter med udgangspunkt i egne rækker:
– Karpenhøj er udnævnt til at være DGI’s nationale friluftscenter. Det indebærer det helt unikke, at den studerende bÃ¥de befinder sig i et studiemiljø, samtidig med at vedkommende bliver inddraget i afviklingen af de mange kurser og praktiske opgaver, som vores aktiviteter for vore gæster pÃ¥kræver. Det giver en helt enestÃ¥ende chance for at koble teori og praksis. Derudover betyder vores status som DGI´s nationale friluftscenter, at vi, for at kunne klare alle opgaverne, skal have et decideret vejledernetværk tilknyttet, sÃ¥ vi hele tiden har nogen, vi kan trække pÃ¥ til de forskellige opgaver. PÃ¥ den mÃ¥de kan vi tilbyde vore studerende et helt konkret tilbud om at være en del af netværket, nÃ¥r de er færdiguddannede, slutter Bo Skaarup.
_____________________________________________

Friluftsvejleder-uddannelsen

Friluftsvejleder-uddannelsen tager 1 år på fuld tid. Uddannelsen henvender sig til pædagoger, lærere, klubmedarbejdere, undervisere og alle andre med interesse for friluftsliv. Under uddannelsen er man berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Uddannelsen har en deltagerbetaling på kr. 38.600. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2008, og det første hold starter den 11. august 2008.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam