Torsdag den 10. april kl. 19.00 inviterer Gigtforeningens lokalgruppe til foredrags-aften i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Aftenens foredragsholder er læge, ph.d., diplomlæge i idrætsmedicin, Jens Lykkegaard Olesen, Reumatologisk afdeling, Aalborg Sygehus.
Smerter opstået i fritid og/eller på arbejde. Det kan eksempelvis være skuldersmerter, hoftesmerter og andre smerter opstået ved overbelastning og aldersrelaterede forandringer i bindevævet som eksempelvis slidgigt, slimsæks-betændelse og sene-betændelse.
Skader i kroppens sener er skyld i mange sygedage årligt og ses som en hyppig følge til flere gigtsygdomme. Aftenens foredrag vil handle om de hyppigste skader, og hvordan diagnosen stilles bedst. Desuden vil det blive drøftet, hvad den mest hensigtsmæssige behandling er, og hvordan man undgår, at generne fra senerne bliver kronisk. Der vil også blive en demonstration med ultralydsskanning af en hånd/fod - således at man kan se eventuelle skader i senevævet. Efter foredraget er der kaffe, og man får lejlighed til at stille spørgsmål.
Der er tilmelding til mødet og senest d. 8. april. Tilmelding kan ske på tlf. 8639 4892 eller tlf. 8632 2579. Alle er velkomne.
Kilde: Grenaa Bladet
sof