Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

45-årig indebrændte i sit hus i Bønnerup

Den 45-årige fisker Kurt Hansen, Møllevej 8, Bønnerup, mistede livet, da hans hus blev raseret ved en meget voldsom brand.

Brandvæsnet i Grenaa blev natten til søndag 6. april kl. 00.54 alarmeret til træ-huset på Møllevej i Bønnerup. Indsatsleder ved Grenaa Brandvæsen, Niels Bilde, oplyser, at huset ved brandvæsnets ankomst var helt overtændt. Man havde en formodning om, at der befandt sig en person i det brændende hus, men først, da den voldsomme ild var slukket, kunne man sende redningsmandskab ind. Politiet oplyser, at man i en seng i det udbrændte hus fandt en død mand, som blev kørt til Retsmedicinsk Institut i Århus med henblik på identifikation.

Brandårsagen ikke fastslået

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser var arnestedet formentlig omkring sengen, og da familien og andre har fortalt, at Kurt Hansen var ryger, formoder politiet, at ilden kan være opstået som følge af uforsigtighed i forbindelse med tobaksrygning. Ifølge familien kan branden dog også være brudt ud i køkkenet, som var helt væk efter branden, mens ydervæggene i soveværelset stod tilbage. Politiet har senere foretaget yderligere tekniske undersøgelser i forsøget på at klarlægge brandårsagen. På grund af et større efterslukningsarbejde og politiets undersøgelser var brandvæsnet på stedet i knap fem timer. Først ved 06-tiden kunne brandbilerne vende hjem til Grenaa.
Det har været nævnt i andre medier, at der var tale om et sommerhus, men det var et helårshus, bygget af træ, og det lå også i et kvarter med helårshuse.

Anden dødsbrand inden for tre uger

Det var anden gang inden for tre uger, at en brand kostede et dødsoffer på Grenaa-egnen. Lørdag 15. marts omkom en 40-årig mand ved en brand i en lejlighed på Blichersvej i Grenaa. Tre dage senere, tirsdag 18. marts, blev en 41-årig mand røgforgiftet ved en brand i sin lejlighed på Chr. Winthers Vej i Grenaa.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam