Fra den 17. april til den 14. maj kan man opleve værker af den efterhånden 86-årige kunstner Thomas Arnel i Baunhøj Mølle i Grenaa. Det er Grenaa Kunst- og Musikforening, der står bag denne udstilling, og der er fernisering den 17. april kl. 19.00, hvor man kan forvente at møde kunstneren selv.
 Den 86-årige autodidakte tegner, grafiker og maler, Thomas Arnel, udstiller i Baunhøj Mølle i perioden fra den 17. april til den 14. maj.
|
I forbindelse med den forrige udstilling i Baunhøj Mølle udtalte keramiker Jørgen Hansen, Hyllested: – I har her et helt unikt og godt udstillingssted, som I med sikkerhed kan fÃ¥ ganske gode og kendte kunstnere til at udstille i.
Det er da ogsÃ¥ en ganske særlig kunstner, nemlig den Ã¥rhusianske tegner, grafiker og maler Thomas Arnel, der fra 17. april »indtager« Møllen. Takket være en privat samlers store velvillighed kan Grenaa Kunst- og Musikforening for første gang nogensinde præsentere denne spændende kunstner pÃ¥ Djursland - og der vil uden tvivl til denne udstilling komme gæster langvejs fra, idet Thomas Arnel de seneste Ã¥r ikke har været nogen særlig flittig udstiller. Hans sidste større udstilling fandt sÃ¥ledes sted pÃ¥ Randers Kunstmuseum helt tilbage i 90’erne.
Thomas Arnel er autodidakt. Han debuterede i 1949 med en udstilling i Århus - samme år var han blevet ansat som tegner på ugebladet Hus og Hjem - et job, som han fastholdt i mange år.
Sit første, større kunstneriske gennembrud fik han på Kunstnernes Påskeudstilling i 1953, og han deltog med nye værker sammesteds flere gange de følgende år. Men også på Charlottenborg, på Galleri Moderne i Silkeborg, på Esbjerg Kunstmuseum og i Århus Kunstbygning har man gennem årene kunnet glæde sig over hans fabulerende - og i mange tilfælde grænseoverskridende - billeder.
Og udlandet fik tidligt øje på hans talent. Der hænger værker af ham både på universitetet i Los Angeles, USA, og på Cambridge-college i England, og han bidrog allerede for mange år siden med billeder til et fransk værk om surrealistisk kunst.
Kridtraderinger
Thomas Arnel arbejdede især de første år primært med det sort-hvide udtryk. Mange af hans tidlige arbejder var kridtraderinger - en teknik, han selv udviklede. I den sortmalede overflade på en kridtgrundet bund ridsede han sine motiver med en radernål. I disse unikke arbejder blev virkningen derfor omvendt af den gængse grafiske, idet den hvide streg tegnede sig på den sorte bund. Og den dominerende sorte flade, der hermed opstod, var som skabt til det dæmoniske og surreelle univers, der var Thomas Arnels. Senere kom der flere farver ind i hans underfundige billedverden, men han fortsatte også med både grafikken og med masser af tegninger
Det erotiske motiv spiller en stor rolle i Thomas Arnels kunst, hvor letpåklædte eller nøgne kvindeskikkelser ofte indtager en fremtrædende plads.
Kilde: Grenaa Bladet
sof