På fredag den 18. april kl. 20.00 giver Tue West og hans band koncert i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Tue West er født i Hundested i 1977. En by, som Grenaa jo var tæt forbundet med gennem 60 år via færgerfarten mellem netop Grenaa-Hundested. Han er stadig tæt knyttet til sin fødeby, omend han i dag bor i København NV.
 PÃ¥ fredag den 18. april kan man opleve CD-aktuelle Tue West og hans band live i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
|
Som 10-Ã¥rig danner Tue West i 1987 sit første band sammen med sin fætter. I bandet, der fÃ¥r navnet The Cousins, spiller fætteren guitar, mens Tue skriver sange, synger og spiller trommer. Sangene er overvejende pÃ¥ engelsk. Duoen bliver opløst efter et par Ã¥r, hvorefter Tue engagerer sig i andre lokale bands, ligesom han fra 1996-1998 komponerer musik til og instruerer en lokal musical. Tue’s talent for at komponere og forfatte tekster bringer ham i 2001 til Betty Nansen Teatret i København, hvor han spiller trommer pÃ¥ teaterstykket Den Store Bastian. Et Ã¥r forinden indspiller han pÃ¥ en sommerhustur sine første to numre, hvor han bÃ¥de har skrevet teksterne og komponeret melodierne. I løbet af 2001 giver han flere koncerter pÃ¥ diverse spillesteder samt til fester.
Lynkarriere
Ved skæbnens mellemkomst møder Tue West i efterÃ¥ret 2002 en mand, som er ansat i pladebranchen, og som bliver begejstret for hans særegne sangstemme og hans tekster, som nu bÃ¥de er pÃ¥ dansk og engelsk. Tue laver en demo-cd, som DR’s P3 fÃ¥r fingre i - og smag for. Han bliver en del af kanalens Karrierekanon. Han laver endnu en demo-cd og giver koncert pÃ¥ spillestedet Park i København, hvilket afstedkommer interesse fra flere pladeselskabers side. Universal Records tilbyder ham en pladekontrakt straks. Det tilbud tager Tue West imod, og han gÃ¥r i første halvÃ¥r af 2003 i gang med at indspille sit debutalbum i Medley-studierne i København. Debutalbummet, der slet og ret fÃ¥r titlen Tue West, udkommer 6. oktober 2003. 6. september 2004 modtager Tue platinpladen for 30.000 solgte eksemplarer, og knap halvandet Ã¥r efter udgivelsen - ved indgangen til 2005 - har albummet rundet 50.000 solgte eksemplarer. Tue West ligger 23 uger pÃ¥ den officielle danske top 20-salgsliste i løbet af forÃ¥ret og sommeren 2004.
Tue West får stor ros og anerkendelse for sine originale, underfundige tekster og sine iørefaldende pop/rock-melodier. Fælles for dem er kærligheden som det gennemgående tema. Hans karakteristiske nasale stemme afstedkommer sammenligninger med Peter Belli i dennes yngre dage, ligesom der er paralleller til koryfæet C.V. Jørgensen.
Masser af priser
Tue West modtager adskillige priser, bl.a. Statens Kunstfonds pris for rytmisk musik, P3's Talentpris i december 2003 og en Danish Music Award for Årets Bedste Popudgivelse i marts 2005. I forbindelse med debutalbummet giver Tue West mere end 100 koncerter over hele landet - blandt andet er han med på Grøn Koncert. Familien Danmark bliver vilde med den underfundige sangskriver fra Hundested - han er blevet folkeeje, og alle kan synge med på »En Sang Om Kærlighed«, »Sig Du Er Sikker« og »Hun Er Fri«.
Opfølgeren
Efter en kort pause, begyndte han i foråret 2005 at indspille opfølgeren til debutalbummet - det, mange musikere kalder »den svære 2'er«. Sådan opfattede Tue det ikke. Han gik i studiet sammen med guitaristen Mads Wegner og produceren Rune Westberg, som også var med på debutalbummet. Det nye album fik titlen »Meldingen Kommer« og udkom den 8. august 2005. Forinden udsendes singlen »Tankespind«, som blev Ugens Uundgåelige på P3 i juli. Albummet tilbragte kun fire uger på den officielle danske top 20-liste og blev aldrig den samme bundsolide salgssucces som det første album, ligesom den heller ikke bliver rost til skyerne af anmelderne. Tue modtog ikke desto mindre den 3. august 2005 en guldplade for 20.000 solgte eksemplarer af »Meldingen Kommer«.
I efteråret 2007 gik Tue West og bandet atter i studiet for at indspille et nyt album, som udkom den 4. marts. Fra dette album kan man i øjeblikket høre cd-singlen »Sikke Et Cirkus« på landets radiostationer. Og på fredag den 18. april kan Tue West og hans band opleves live Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Billetprisen er 120 kroner, og billetter kan købes i Kulturhuset Pavillonen, i en af Djurslands Banks afdelinger eller via www.pavillonen.dk.
Kilde: Grenaa Bladet
sof