Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra ugen der gik

korte nyheder fra uge 15

Stort møbel-tyveri fra lager i Grenaa

Et stort tyveri af møbler er begået i en lagerbygning på den gamle papfabriks grund ved Korsgade i Grenaa. Et møbelfirma, der har lejet sig ind i lageret for at få opmagasineret møbler, har anmeldt tyveri af en tre personers lædersofa, som er sort, en tre personers sofa, der er beige og i mikrofiberstof, samt to Dunlopillo-madrasser. Det stjålne har en samlet værdi af 38.000 kr. Tyvene knuste først en rude og sparkede herefter en dør op til lagerrummet.
_____________________________________________________________________

Tyve efterlod bil efter indbrud

Tyve, der forleden blev overrasket under et indbrud i Glatved, havde så travlt med at komme væk, at de ikke fik deres bil med. Tyvene brød ind i en garage ved et hus på Glatved Strandvej, men beboeren vågnede, da tyverialarmen blev aktiveret kl. 01.15. Beboeren så nogle personer løbe fra stedet, og udenfor efterlod de en Citroën Xantia, der var forsynet med to forskellige nummerplader. Bilen er nu i politiets varetægt.
_____________________________________________________________________

Stjal pengekasse i ridehal i Grenaa

Der har været indbrud i Djurslands Rideklubs hal på Fuglsangvej i Grenaa, hvor tyvene tog en pengekasse med et ukendt beløb. To døre til hallen var brudt op natten til tirsdag 8. april.
_____________________________________________________________________

Bil rullede rundt

En 29-årig mand fra Århus-egnen blev lettere kvæstet ved et biluheld på Ryomvej ved Thorsager.
Den 29-årige kørte i varebil ad Ryomvej mod nord. 180 meter før byskiltet med Thorsager mistede han kontrollen over vognen, der kom ud i rabatten, hvor den rullede rundt. Den uheldige bilist blev kørt til behandling på Århus Kommunehospital, hvor han efter anmodning fra politiet også fik udtaget en blodprøve. Uheldet skete natten til søndag 6. april kl. ca. 04.40.
_____________________________________________________________________

Møbeltyveri fra maskinfirma

Det var møbler, som tyvene gik efter i forbindelse med et indbrud i virksomheden Varo Specialmaskiner på Tingvej 34 i Hornslet. De kom ind ved at knuse en rude i en dør natten til fredag 4. april, og de kørte væk med et Piet Hein-bord, otte stole og en lampe.
_____________________________________________________________________

Blottede baller for betjente

En 17-årig mand fra Rønde skulle absolut gøre opmærksom på sig selv, da han forleden formiddag mødte politiet. Da den 17-årige gik på Skrejrupvej i Rønde, så han en politipatrulje på vejen. Den syntes han åbenbart ikke om, og idet politibilen passerede, trak han bukserne ned og blottede sine bare baller for betjentene. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan vente en bøde.
_____________________________________________________________________

Undveg for rÃ¥dyr – kørte i grøften

En 19-årig mand fra Havndal var rystet, men slap ellers uskadt fra et uheld med sin varebil ved Mørke. Den unge mand kørte tirsdag 8. april kl. ca. 05.40 i varebil ad Randersvej ved Mørke. Han har forklaret til politiet, at der pludselig løb et rådyr ud på vejen, og da han foretog en undvigemanøvre, havnede varebilen i grøften, hvor den lagde sig på siden. Den 19-årige blev kørt til Randers Sygehus, hvor det efter undersøgelse viste sig, at han ikke var kommet noget til.
_____________________________________________________________________

Både bortført og motorerne stjålet

Politiet arbejder med opklaring af tre usædvanlig frække tyverier af bådmotorer fra motorbåde ved Ebeltoft Vig. Tre motorbåde er fra havnen trukket ca. en km i vandet i nordlig retning hen til stranden ved campingpladsen nær Vibæk Strandvej. Her har tyvene skåret bolte og kabler over for at afmontere påhængsmotorerne fra motorbådene. En af de stjålne motorer er på 60 HK og de to andre på 25 HK. De har en samlet værdi af godt 100.000 kr.
_____________________________________________________________________

Billet-automat blev brændt af

På grund af hærværk har det i en periode ikke været muligt at købe togbillet på Mørke Station. Natten til søndag 6. april blev der sat ild til Dankort-automaten på stationen, og den blev helt ødelagt ved brand-hærværket. Politiet vil gerne i forbindelse med eventuelle vidner.
_____________________________________________________________________

Gik udelukkende efter PH-lamper

PH-lamper er eftertragtede hos tyve for tiden. To PH-lamper blev også udbyttet ved et indbrud i et sommerhus på Klitten ved Grenaa Strand, hvortil to ruder blev knust i weekenden 4.-6. april. Andre værdier i huset havde ikke tyvenes interesse. På Trampelmosevej ved Vivild har der været indbrud i en landejendom samme weekend. Tyvene kom ind ved at opbryde hoveddøren og forsvandt med en bærbar PC, en iPod og ca. 20 dvd-film.
_____________________________________________________________________

Råbte og skreg på åben gade

Politiet måtte i onsdags rykke til Århusvej i Trustrup for at tage sig af en 65-årig mand, der med sin opførsel havde generet andre. Ifølge anmeldelserne havde manden på åben gade råbt og skreget efter andre mennesker. Den 65-årige, der er fra lokalområdet, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
_____________________________________________________________________

Hærværk mod handicap-toilet

På handicap-toilettet i lystbådehavnen i Grenaa er der begået groft hærværk torsdag 3. april mellem kl. 18 og 22. Et puslebord og en termostat er ødelagt, et spejl er knust, og en lampe er rykket ned. På Bøgebjerg i Ebeltoft er der forøvet hærværk mod en parkeret bil, som er blevet ridset i lakken.
_____________________________________________________________________

Kun få indbrud

I den forløbne uge har politiet i Grenaa kun modtaget ganske få anmeldelser om indbrud på Djursland. Efter mange hektiske måneder er indbruds-kriminaliteten gået ned her i april, som har været en forholdsvis stille måned indtil nu. Vicepolitikommissær ved straffelovssektionen på Grenaa Politigård, Helle Fly Edelbo, oplyser, at flere af egnens aktive kriminelle for tiden sidder varetægtsfængslede eller afsoner domme, og at dette kan mærkes på antallet af anmeldelser på døgnrapporterne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam