Jazzklubben fylder år og markerer det med stor forårsjazzfest den 26. April
Den første spæde kim til Djurslands Jazzklub blev lagt en kold februar-lørdag i 2003, hvor Royal Garden Jazzband varmede byen op fra morgenstunden med musik i Kvickly i Grenaa og senere spillede i gågaderne.
 Underholdningen ved jazzklubbens fødselsdagsfest er lagt i hænderne på den fortrinlige jazz-sangerinde Bente Windum, som akkompagneres af saxofonisten og showmanden H. C. Vartenberg, guitaristen Hans Jakob Sahlerts og bassisten Knud Randrup.
|
Ved frokosttid samledes bandet og jazz-interesserede i Kulturhuset Pavillonen. Ca. 130 var mødt.
Det var et positivt udtryk for, at nu skulle der gang i Grenaas jazzliv. Og det kom der. I samarbejde med daværende kulturhusleder Hardy Andersen blev der indkaldt til stiftende generalforsamling den 10. maj 2003. Der var igen stort fremmøde, og Djurslands Jazzklub blev en realitet. Siden er det blevet til mere end 60 arrangementer med navne som Chris Barber, Lillian Boutté, Swing Sisters, Dutch Swing College Band, Phil Masons New Orleans All Stars, Palle Mikkelborg, Ivan Henderson og en række andre kendte og mindre kendte jazzbands ligesom nytårsfesterne er blevet til noget, der ligner en festlig tradition.
Medlemstallet har ikke nÃ¥et de 300 endnu, men klubben har været meget tæt – takket være den store opbakning fra ikke kun folk i Grenaa, men fra hele Djursland ligesom der er medlemmer i bÃ¥de Randers og Ã…rhus.
Fødselsdagen markeres med en stor forårs- og jubilæumsjazzfest på Helnan Marina Hotel lørdag den 26. april kl. 18,30. Billetter kan reserveres på Helnan Marina Hotel, tlf. 86322500, hos kassereren Jørn Andersen, Herman Bangsvej 4, 86326919, og hos formanden, Svend Frandsen, Sommerlyst 55, 86320885.
Underholdningen er lagt i hænderne på den fortrinlige jazz-sangerinde Bente Windum, som akkompagneres af saxofonisten og showmanden H. C. Vartenberg, guitaristen Hans Jakob Sahlerts og bassisten Knud Randrup.
Til dansen spiller bandet, som startede det hele for fem år siden, Royal Garden Jazzband, der i de forløbne år er blevet et meget benyttet og populært orkester især på de jyske bog fynske jazzscener. Bandet er også hovednavn på sommerens Østersø Jazzfestival i Neksø på Bornholm.
Kilde: Grenaa Bladet
sof