De drikker rødvin, leder efter påskeæg i haven, lytter til musik og låner bøger hos hinanden. På Møllehjemmet i Auning lever de ældre et godt liv sammen, hjulpet på vej af indføling, forståelse og faglig dygtighed hos et team af socialpædagoger og det sundhedsfaglige personale.
 Beboerne har stor glæde af Møllehjemmets terrasse i de lune måneder. Her er det de to pædagoger, som optræder i artiklen, der nyder solen. Til højre ses Sigrid Korsager, flankeret af Dorte Lomholt.
|
Plejehjem. Ordet hvirvler en masse ubehagelige associationer op i bevidstheden. For plejehjemmet er jo sidste stop inden rustvognen, ikke sandt? Fordomme om det liv, mange ældre lever sammen på landets ældrecentre, er der nok af. Men i Auning findes et sted, hvor man kæmper imod de forudfattede meninger.
”Her er der udvikling. Ikke afvikling”, som teamleder Dorte Lomholt siger.
Hun har arbejdet på Møllehjemmet i fire år, og er en af institutionens tre socialpædagoger. Sammen med SOSU-personalet, sygehjælpere og hjemmehjælpere udgør pædagogerne det fintmaskede net, som danner rammen om de ældres liv på Møllehjemmet. Og pædagogerne, som er de eneste af deres slags på Norddjurs Kommunes ældrecentre, er en særlig del af systemet. Deres uddannelse og erfaring gør, at omgangen med de ældre ikke begrænser sig til praktiske opgaver.
”SOSU-personalet og sygeplejersken er virkelig dygtige og effektive. Men vi pædagoger kan aflæse de ældre pÃ¥ en anden mÃ¥de. Vi havde f.eks. en beboer, som blev meget urolig og forvirret, hver gang han hørte en ambulance. I sÃ¥dan en situation er det mÃ¥ske nærliggende at slÃ¥ den adfærd hen med, at han bare er besværlig. Men vi spurgte ind til, hvorfor han blev ked af det. Og det viste sig, at han for mange Ã¥r siden har mistet et barn, og at det bragte barske minder frem. PÃ¥ den mÃ¥de følte han sig set, hørt og forstÃ¥et”, siger Sigrid Korsager, som har arbejde som pædagog pÃ¥ Møllehjemmet i seks Ã¥r.
Ser ressourcerne
Pædagogerne gør også meget ud af at skabe rammer, som giver de ældre og demente livsbekræftende oplevelser. Flere af de ældre har problemer med at indgå i sociale sammenhænge, og personalet er ofte det kit, der sikrer en god stemning omkring aftensbordet.
”Vi gør meget ud af det, nÃ¥r vi skal spise. Mange af beboerne er glade for et glas rødvin til maden, stearinlys pÃ¥ bordet og hygge. SÃ¥ taler vi om bøger, de har læst, siger rim og remser eller snakker om, hvilke blomster de dyrkede i deres haver. Genkendelige og konkrete ting, som de har tilfælles”, forklarer hun.
Et af kodeordene pÃ¥ Møllehjemmet er, at man skal se pÃ¥ de ældres ressourcer og muligheder – ikke begrænsninger. Mange blomstrer op, nÃ¥r de flytter ind, og pÃ¥ Møllehjemmet læser de ældre bøger, følges ad i kirke, til banko og foredrag eller snakker om børn og børnebørn.
”De viser omsorg for hinanden. Og det er ellers noget, som demente kan have svært ved at udtrykke. En dag sÃ¥ jeg en af de ældre damer, som pakkede et stykke sukker op for sidemanden ved kaffebordet, fordi han har svært gigtplagede fingre. Det er utroligt, at man kan blive sÃ¥ glad ved det syn”, siger Sigrid Korsager.
Får lov at være værtinde
Pædagogerne har også blik for, at selvom de ældre måske er demente eller har psykiske problemer, er de stadig voksne mennesker med selvrespekt og krav på respekt fra andre.
”Vi er opmærksomme pÃ¥ vores ordvalg, f.eks. overfor udtrykket at ”arbejde i vagt”. Det lyder ikke godt! For hvem er det, vi ”vogter”? Vi øver os i at sige, at vi er sammen med de ældre. For det er jo deres hjem. De skal have lov at opleve de rutiner og traditioner, som alle andre hjem danner rammen om. Derfor gemte medarbejderne ogsÃ¥ pÃ¥skeæg i haven her for nylig, som beboerne gik pÃ¥ jagt efter”, forklarer Dorte Lomholt.
På Møllehjemmet lægger man også vægt på, at de ældre kan få besøg af familien på deres egen stue, hvis de ønsker det. Så hjælper personalet med kaffen, og måske har beboeren selv en småkage-dåse, man kan byde af.
”Deres husmor-fortid fornægter sig jo ikke, og det betyder meget at fÃ¥ lov at være værtinde”, forklarer Dorte Lomholt.
I en tid, hvor især plejesektoren skriger på arbejdskraft, fremhæver de to pædagoger, at Møllehjemmet indtil nu ikke har haft problemer med at rekruttere ledige hænder. Den rolige, hyggelige stemning og et højt fagligt niveau gør arbejdet attraktivt.
”Vi ønsker, at man afsætter flere ressourcer, sÃ¥ alle Norddjurs ældrecentre kan ansætte pædagoger. Hvis man vil dæmme op for manglen pÃ¥ arbejdskraft, skal vi tilbyde et godt miljø, bÃ¥de for de ansatte og de ældre”, siger Dorte Lomholt.
____________________________________________________________________
Fakta om Møllehjemmet i Auning
-På Møllehjemmet, som er en af Norddjurs Kommunes plejebolig-enheder, bor 18 beboere fordelt på to boenheder.
-Den ældste beboer er midt i 90’erne, mens gruppens ”Ã¥rsunge” er i 60’erne.
-Hovedparten lider af demens i forskellig grad, nogle har psykiske problemer, andre fysiske. Fælles for de ældre er, at de har brug for støtte og hjælp døgnet rundt.
-De fleste af beboerne stammer fra lokalområdet, men der bor også ældre fra det sydlige Jylland på Møllehjemmet.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof