Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

73-årig på søndags-tur uden at have kørekort

En 73-årig mand fra Ebeltoft tog forleden på søndagstur i sin varebil, selv om han ikke har noget kørekort. Han regnede ikke med at møde politiet, men det gjorde han på Holmbjergvej i Knebelbro.

Han er fradømt førerretten indtil 2012, og han vil nu få en kæmpe bøde for den ulovlige køretur.
Fire trafikanter på Djursland er i den forløbne uge blevet afsløret i spritkørsel. Det lykkedes ikke for en 53-årig mand fra Grenaa at nå hjem i sin bil uden at blive standset af politiet. Han blev stoppet på Bavnehøjvej og sigtet for spirituskørsel. En 38-årig kvinde gjorde med sin bilkørsel så meget opmærksom på sig selv, at politiet valgte at stoppe hende ved McDonalds på Århusvej i Grenaa. Kvinden, der er fra Roskilde-egnen, blev sigtet for spirituskørsel uden kørekort, og det skete mandag 14. april kl. ca. 22.50. En 45-årig mand fra Ryomgård virkede heller ikke ædru, da politiet snakkede med ham efter en køretur ad Skovvej og Slotsgade i Ryomgård. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. En 63-årig mand fra Grenaa blev taget for spritkørsel på knallert. Det skete på Rugvænget i Grenaa. En 22-årig kvinde fra Grenaa kunne ikke fremvise noget kørekort, da hun mødte politiet på Rimsøvej ved Rimsø. Hun havde simpelthen ikke erhvervet det.
En 26-årig mand fra Ørsted kørte i varebil af Ebeltoftvej i Mørke, selv om hans førerret er administrativt inddraget i forbindelse med en tidligere færdselssag. I Vestergade i Allingåbro afslørede politiet en ulovlig knallert. Det var en 17-årig mand fra Auning, der havde foretaget konstruktive ændringer på sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam