Planstrategien for Syddjurs Kommune, der netop nu er i høring, beskriver byrådets overordnede visioner for kommunens udvikling - herunder også på natur- og miljøområdet.
Derfor er det naturligt, at bestyrelsen for Mols Bjerges Venner i den nærmeste fremtid vil bruge kræfter på at forholde sig til Planstrategien, da den jo også bliver et vigtigt værktøj i forhold til at udvikle nationalparken.
Foreningen er på vej med et høringssvar, der blandt andet peger på, at man via spredningskorridorer sikrer, at nationalparken ikke bliver et isoleret naturområde. Desuden fremhæver Mols Bjerges Venner vigtigheden af, at der etableres et net af gang- og cykelstier, og at adgangen til den nordlige del af nationalparken udbygges i samarbejde med lodsejerne.
Ny formand
Når bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen den 2. april, skal den i øvrigt vælge ny formand. Henrik Vinther, der i 2006 tog initiativ til foreningen og har været formand siden stiftelsen, genopstiller nemlig ikke. Og det er helt som planlagt.
– Mit engagement har først og fremmest ligget i at være med til at pÃ¥virke den politiske proces til fordel for, at Mols Bjerge blev udpeget som nationalpark. Den del af opgaven er nu løst med det tilfredsstillende resultat, at Folketinget har valgt at prioritere Mols Bjerge som den første blandt de fire nationalparker, der følger i halen pÃ¥ Thy, som blev udpeget allerede i sommeren 2007. Derfor ønsker jeg at overlade roret til andre kræfter i vores meget engagerede bestyrelse, siger Henrik Vinther, og han forsætter:
– Jeg hÃ¥ber, at Mols Bjerges Venner gennem sit arbejde kan demonstrere sÃ¥ stort et engagement, at det er en selvfølge, at den bliver tildelt en plads i nationalparkens bestyrelse, nÃ¥r den tid kommer. Det mener jeg er en bÃ¥de relevant og realistisk ambition for bestyrelsens arbejde frem til generalforsamlingen i 2009, vurderer Henrik Vinther.
Kilde: Grenaa Bladet
sof