Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grønlandsk oplevelsesrejse med FOF blev en stor succes

FOF Djursland er først og fremmest kendt for sin aftenskolevirksomhed. Men hvad måske færre er klar over, så har FOF med stor succes i gennem de sidste 5 år arrangeret kultur-ture og kultur-rejser.

Af skoleleder Lene Fribo

Det hele startede i 2004 med en kulturrejse til Normandiet/Bretagne. Det var en stor succes og årene efter fulgte rejser til bl.a. Skt. Petersborg, Syd-England og Toscana/Venedig.
I år gik turen så til Grønland. 15 rejsedeltagere er netop hjemvendt fra 6 dage i Ilulissat, hvor Grønland viste sig fra sin allersmukkeste side. Der var høj flot blå himmel og solskin alle dagene og skønt temperaturen nåede ned på minus 33 grader var det en utrolig flot oplevelse at gå i Knud Rasmussens fodspor. Under turen kom deltagerne blandt andet på en historisk byvandring, besøg på et hundeopdræt, en fjeldvandring i knitrende sne langs Isfjorden til Kællingekløften og gamle eskimoruiner. Højdepunkterne på turen var en sejltur på Diskobugten blandt de enorme og smukke isfjelde og en heldags hundeslædetur ud til en lille bygd iført sælskindstøj fra top til tå.
Det er ganske enkelt en gave at få lov til at opleve den fantastiske grønlandske natur og kultur. Og at dømme ud fra deltagernes udtalelser efter rejsen, så er de andre deltagere enige med mig. Uforglemmelig, pragtfuld og storslået er nogle af de superlativer, der går igen og igen fra deltagerne på turen.
Hvis nogle af læserne skulle have fået lyst til at tage på kulturrejse med FOF, så er der mulighed for det allerede til maj. Her arrangerer FOF nemlig en kulturrejse til Holland, hvor der blandt andet bliver mulighed for at opleve verdenskunst af Rembrandt og Van Gogh, farvestrålende tulipaner og livet langs Amsterdams charmerende kanaler.
Hvis man er mere til at udvikle sig selv og få ro i sindet i smukke omgivelser, så kan FOF til august tilbyde en yogarejse til Rhodos med FOFs populære yogaunderviser Majbritt Thomsen.

Én AOF-aftenskole på Djursland

AOF Syddjurs og AOF Norddjurs har afholdt deres Ã¥rlige repræsentantskabsmøder i 3F’s lokaler i Rønde. Det væsentligste mÃ¥l pÃ¥ mødet var at skabe én AOF-aftenskole pÃ¥ Djursland. Det er sket ved at fusionere de to hidtidige aftenskoler, sÃ¥ skolen nu hedder AOF Djursland.
Formand for AOF Djursland er Benny Thomsen og bestyrelsen består desuden af Leo Møller, Tove Højlund, Torben Jakobsen, Peter Ribergaard, Børge Nielsen, Inge Didriksen, Frank Sunesen, Anne Lise Vester, Molly Thomsen, Kirsten Frederiksen. Skolelederen hedder Lars Christensen.
Den nye bestyrelse og skolelederen er nu trukket i arbejdstøjet med henblik på, at skabe en aftenskole, som kan give det samlede Djursland det bedst mulige undervisningstilbud. Både i de større byer, men også i de mindre bysamfund.
De hidtidige tilbud vil stadig bestå, men hensigten er også at give mulighed for nye, spændende og anderledes undervisningstilbud. Derfor hører AOF Djursland gerne om netop de temaer og emner, hvor man savner et undervisningstilbud eller arrangement.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam