Norddjurs Kommune gentager succesen og inviterer alle til Sundhedsuge 2008, som i år løber af stablen fra d. 31. maj til 8. juni. Flere foreninger har allerede tilmeldt sig. Nu skal man bare have de sidste med.
 Sidste frist for tilmelding af et eller flere arrangementer til Sundhedsugen 2008 er fredag den 25. april. Her ses arbejdsgruppen bag dette års Sundhedsuge i Norddjurs Kommune.
|
I Sundhedsugen går Norddjurs Kommune foran med alt, der er sundhedsfremmende. Motion, idræt, dans, naturvandringer, cykling, stavgang - kun fantasien og energien sætter grænser, og alle opfordres til at være med, gerne på tværs af alder, job, foreninger, private eller offentlige institutioner.
Flere grupper har allerede meldt sig under fanerne. Blandt andet deltager GIF med stavgang, Auning Skole arrangerer en Idrætsdag, arbejdsgruppen har kontaktet DGI angående oppustelige fodboldbaner, og Træningscenter Øst sætter fokus på »Se og Hør«.
I løbet af ugen vil der være foredrag om emnet på de forskellige ældrecentre, blandt andet i form af en plancheudstilling i Posthaven om, hvor man kan henvende sig vedrørende syn og hørelse.
I løbet af Sundhedsugen er der også en åbent-hus dag i Posthaven (d. 4. juni), hvor alle pårørende, borgere og personale kan snakke med foreninger om syn og hørelse, men også med repræsentanter for andre patientforeninger, f.eks. om gigt, hjerteproblemer, knogleskørhed og meget mere
Nu er det op til endnu flere idérige grupper og/eller personer i hele den nye kommune at melde ind med aktiviteter - og senest d. 25. april på postadressen: Posthaven 48, 8500 Grenaa, att. Heidi Kjeldsen.
Tilmelding kan også ske på mail eller telefon til arbejdsgruppens medlemmer. Alle, både virksomheder, private, foreninger og klubber inviteres til at melde arrangementer og events til Sundhedsugen. Indhold, form og sted bestemmer man selv, og arbejdsgruppen fra Norddjurs Kommune står klar med vejledning, støtte og gode råd undervejs.
– SÃ¥ kridt skoene og meld ind med arrangementer til arbejdsgruppen, sÃ¥ Sundhedsugen ogsÃ¥ i Ã¥r kan blive en succes, som trækker deltagere fra hele den nye kommune og omegn til, udtaler arbejdsgruppen.
Kontakt for spørgsmål og tilmelding: Anette Munk, anm@norddjurs.dk, Thomas Olesen, thomas.olesen3@skolekom.dk, Kai Hansen, kh@norddjurs.dk, og Heidi Kjeldsen, hek@posthaven.dk. Telefon til arbejdsgruppen: 24 45 21 08.
Kilde: Grenaa Bladet
sof