Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lokalt møde om trivselsindsatsen ude på skolerne

Den landsdækkende kampagne mod mobning i skolerne har også et lokalt »ben«. På hver eneste skole skal der fremover være et netværk af forældre med den særlige rolle at sikre trivsel.

At opbygge og koordinere disse netværk er på dagsordenen på det møde som Skole og Samfund afholder den 24. april kl. 19.00 på Vestre Skole i Grenaa. At sikre trivslen på skolen er en opgave, som kræver at alle parter i og omkring skolen medvirker og inddrages, og forældrene er en meget vigtig part i dette arbejde. De nye figurer på skolen får titlen trivselsambassadører, og er forældre, der aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Tanken er at netværket skal bestå af to fra hvert af trinnene indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, at trivselsambassadørerne skal arbejde sammen på tværs af klasser og årgange, og at de skal være et bindeled mellem skolens hverdag og skolebestyrelsen. Idéen med trivselsambassadører er Skole og Samfunds bidrag til Undervisningsministeriets kampagne »Sammen mod mobning« og giver kampagnen et håndfast nedslag på skolerne. Den sikrer også at kampagnen sætter sig varige spor idet det er tanken at trivselsambassadørerne skal fortsætte deres virke fremover. Det lokale koordineringsmøde for skolebestyrelserne er indkaldt på initiativ af Skole og Samfund i Norddjurs kommune.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam