120 unge ledige på kontanthjælp inviteres til uddannelsesmesse d. 5. og 6. maj 2008 fra kl. 09.00. Uddannelsesmessen foregår på kursuscenter CV2, N.P. Josiassens Vej 44 i Grenaa.
Uddannelsesmessen er startskuddet pÃ¥ en række initiativer, som Jobcenter Norddjurs vil iværksætte, sÃ¥ flere unge kan komme i gang med en uddannelse – og holde fast ved den.
Sammen med Djurslands Erhvervsskoler, det vil sige Handelsskolen, Teknisk Skole, Social- og Sundhedsskolen samt Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, vil Jobcenter Norddjurs i den kommende tid sætte fokus på, at flere unge skal motiveres til at gå i gang med en uddannelse.
Målet er, at alle unge i Norddjurs Kommune skal påbegynde en uddannelse på et niveau, som de hver især magter fagligt.
Erhvervsskolerne har også blik for, at de unge skal uddannes bedre, og skolerne har allerede bidraget væsentligt med helt nye initiativer på området. Det Lokale Beskæftigelsesudvalg har bevilliget midler til Djurslands Erhvervsskoler og Social- og Sundhedsskolen, så der kan ansættes mentorer. Mentorerne hjælper de unge godt i gang på skolerne, så de kan planlægge og gennemføre deres uddannelse.
Gode jobmuligheder, især for hÃ¥ndværkere og SOSU’er
En god uddannelse er vigtig for de unge, så de kan skabe den karriere, de ønsker, være selvforsørgende og få de udfordringer og glæder ved arbejdet, som ambitionerne står mål med. For Norddjurs Kommune er det også essentielt, at de unge tager en uddannelse, så de kan aflaste den store generation af ældre, som forlader arbejdsmarkedet i disse år.
Djursland er kendt for sine mange håndværksvirksomheder og industrivirksomheder, som har arbejdsopgaver både lokalt, regionalt og globalt. Disse områder vil sikre gode jobmuligheder for unge, der vælger en sådan uddannelsesbaggrund. I de kommende år vil der også være mange ledige jobs indenfor social-og sundhedsområdet i Norddjurs Kommune, blandt andet på lokalcentrene, i hjemmeplejen og på sygehuset.
Skræddersyet uddannelsesplan
Alle unge vil som led i uddannelsesmessen fÃ¥ lavet en uddannelsesplan og vil kunne begynde pÃ¥ en uddannelse umiddelbart efter messen. Uddannelsesinstitutionerne glæder sig til at møde de unge og fortælle om de mange muligheder, som Norddjurs’ erhvervsskoler er indgangen til.
Jobcenteret tager flere initiativer i løbet af året for at få flere unge i uddannelse. Blandt andet i form af en kampagne, som skal få virksomhederne til at ansætte flere elever og lærlinge.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof