Gennem flere år har der været tradition at afholde Ren Dag hvert forår i Trustrup. På grund af kommunesammenlægningen var arrangementet aflyst sidste år, så nu syntes man, at byen virkelig trængte til den store oprydning.
Arrangementet, der fandt sted søndag den 13. april, startede med en velkomst ved Kirsten Fenger fra Trustrup Håndværker og Borgerforening. Borgmester Torben Jensen roste borgerne for sammenholdet og initiativet.
– Det er godt at se, at folk holder sammen i de smÃ¥ bysamfund, sagde borgmesteren blandt andet.
Der blev derpå udleveret kort, gule veste, affaldssække og engangshandsker. Så var det bare om at komme i gang. Trustrup er et stort område at samle affald i. Især Park Allé, Lyngbyvej og Århusvej var hårdt ramt. Her blev mange sække fyldt. En stor del af affaldet var cigaretpakker, øldåser og andet slik affald. Vildeste fangst var et telt, en cykel og et gammel lig af en kat!!
Da alle var kommet retur fra de udstukne ruter, var der (velfortjent!) sodavand og pølser til alle.
Ryomgaard Rope Skipping lavede en flot opvisning. Her kunne man se at sjipning ikke bare er sjipning. Trustrup Håndværker og Borgerforening siger tak for hjælpen til de fremmødte, der gjorde en stor indsats for at gøre byen ren og pæn.
Kilde: Grenaa Bladet
sof