Den verserende strejke i den danske sundhedssektor havde også et par lokale aflæggere i sidste uge. Man kunne således tirsdag opleve et større opbud af lokale sygeplejersker, der bevægede sig rundt i gade-billedet i Grenaa bevæbnet med bannere, slagord, slagsange, æbler og flyers.
Af Henrik Dolmer
Kravet om ligeløn i forhold til lønniveauet på det private arbejdsmarked blev begrundet på følgende vis:
»I øjeblikket tjener en sygeplejerske i det offentlige 73 kroner hver gang en privatansat med samme uddannelseslængde tjener 100 kroner. Er det rimeligt? Som sygeplejersker er vi meget glade for, at den overvejende del af befolkningen bakker op om vores krav om mere i løn. Vi er klar til at gå i konflikt for kravene, så vi kan få ligeløn i Danmark - og sikre et fortsat godt offentligt sundhedsvæsen«. Afsenderen var Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland.
Køkkenpersonalet i Norddjurs Kommune strejkede også, og de valgte at gå på gaden i Grenaa onsdag i sidste uge - altså dagen efter sygeplejerskerne. Også her var det ligeløns- problematikken, der blev hevet frem af de strejkende.
Regionsformand i Kost- og Ernæringsforbundet, Jette Nielsen:
– Vi kvinder har i mange, mange Ã¥r været ude pÃ¥ arbejdsmarkedet. Men først i 1976 fik vi loven om lige løn til mænd og kvinder. En lov som siger, at kvinder og mænd skal have lige løn for det samme arbejde og for arbejde af samme værdi. Og her i 2008 har vi stadig ikke ligeløn. Hverken nÃ¥r vi sammenligner vores løn med den, de har i de typiske mandefag, eller nÃ¥r vi sammenligner offentligt og privatansatte. Derfor strejker vi, siger hun.
Køkkenpersonalet i Norddjurs Kommune strejker på følgende plejehjem/ældrecentre: Farsøhthus Plejehjem, Fuglsanggården, Hedebo-Centret, Lyngbygård, Møllehjemmet, Vestervang, Posthaven og Violskrænten.
I samlet flok gik det strejkende køkkenpersonale onsdag middag i sidste uge fra Fuglsanggården til rådhuset i Grenaa. På Torvet delte de småkager ud og fik sig en snak med de forbipasserende borgere, hvorunder de fortalte om, hvorfor de strejker.
Kilde: Grenaa Bladet
sof