Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Abba Mania kommer til Grenaa

Nu får alle djurslændinge muligheden for at opleve den afskedskoncert ABBA aldrig selv fik givet.



Det sker når Kulturhuset Pavillonen søndag den 7. september 2008 kl. 20.00 præsenterer det fantastiske show Abba Mania. Direkte fra London.

Vi er stolte over at præsentere dette ABBA tribute-show der har gået sin sejrsgang i Londons West End og i Tyskland. Showet udmærker sig ved at være ABBA i den afskedskoncert de aldrig selv fik lov at give - endda helt eksklusivt, da det er den eneste optræden der gives i hele Østjylland.

Showet er med ståpladser, så stemningen kan komme helt i top.

Abba Mania er ubetinget et af de bedste ABBA tribute-shows der findes i verden. Forestillingen har begejstret publikum lige siden gruppen blev dannet i England i 1999.
I 2002 fik showet det helt store gennembrud i England, hvor det spillede 18 uger på det kendte Strand Theatre i West End, London.

Ud over konstant at have turneret i England, har showet opnået stor succes i resten af Europa. I 2002 spillede det for første gang i Tyskland, hvor det blev til 21 udsolgte koncerter i Deutsches Theater i München. Tyskerne var så vilde med dette show, at det blev tildelt den meget prestigefyldte "Best Musical 2002 Pris" fra Radio Regenbogen. I 2003 var Abba Mania igen i München, og spillede 5 uger for fulde huse.

I perioden 2003-2005 gav Abba Mania tilsammen 250 udsolgte koncerter i Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland og Rusland, hvor man bl.a. spillede 24 koncerter i træk i Schiller Teater i Berlin. Den 21. august 2004 spillede Abba Mania for imponerende 20.000 personer på Waldbuhne i Berlin, hvilket viser at Abba Mania er det største ABBA-show, siden det rigtige ABBA gik i opløsning i 1982.
I efteråret 2005 var Abba Mania for første gang på turné i Danmark. Her opførtes 4 udsolgte koncerter.

ABBAs sange er tidløse og skrevet til at blive oplevet live. Og showet Abba Mania er 2 timers 100% livemusik for fuld udblæsning. Artisterne gør alt for at genskabe atmosfæren fra ABBAs storhedstid. Både sceneoptræden, kostumer, lys og lyd gør det svært at se forskel fra de oprindelige ABBA.
PÃ¥ Abba Manias repertoire er: Waterloo, Mamma Mia, Dancing Queen, Take A Chance On Me, Fernando, The Winner Takes It All, Thank You For The Music og mange, mange flere af de kendte og elskede sange.

En flot og festlig aften venter os i Kulturhuset Pavillonen, søndag den 7. september kl. 20.00.
Forsalget indledes onsdag den 30. april på www.pavillonen.dk, i Djurslands Banks afdelinger og på Kulturhuset Pavillonens billetkontor.

Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11, 8500 Grenaa
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam